Til oktober skal Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, modtage første rate af de godt syv milliarder kroner, den tyske mediemogul Leo Kirch har betalt for tv-rettighederne til VM-slutrunden i 2006. Efter alt at dømme falder de penge aldrig. For Kirch er løbet ind i så alvorlige økonomiske problemer på grund af dyrt erhvervede rettigheder til blandt andet fodbold og Formel 1, at den tid, da tv genererede millioner til idrætten og dens udøvere meget vel kan være forbi. VM til 15 mia Leo Kirchs økonomiske problemer med en gæld på omkring 40 milliarder kroner hænger nøje sammen med blandt andet tv-rettighederne til VM-slutrunderne i fodbold i år og i 2006. 15 milliarder kroner kostede de Kirch, men han har slet ikke kunnet kradse pengene ind igen ved at sælge rettighederne videre. For eksempel forlangte Kirch 200 millioner kroner af DR og TV 2, hvis danskerne skulle kunne se VM-fodbold på landsdækkende tv. Efter en lang række forhandlinger måtte mediemagnaten dog nøjes med 32 millioner kroner, og sådan har det været hele vejen rundt, hvor kunderne slet ikke har villet betale de astronomiske summer, tyskerne forlangte. For dyrt Formel Også motorsporten giver Leo Kirch anledning til hovedbrud, fordi hans investering i Formel 1 til en værdi af omkring 13 milliarder kroner blot har givet anledning til gigantiske problemer. Kirch ejer over 50 procent af SLEC, firmaet, der kontrollerer Formel 1, og det har fået de store bilfabrikanter som Fiat, Ford, BMW, Mercedes og Renault, der bruger store summer på sporten, op af sæderne. De frygter nemlig, med rette har det vist sig, at Kirch har købt rettighederne for at flytte Formel 1 over på betalings-tv til skade for eksponeringen af de sponsorer, der er livsnødvendige i motorsporten. Bilgiganterne har svaret igen med at danne et selskab, der fra 2007 vil lancere en ny VM-serie, og dermed står Leo Kirch med rettighederne til Formel 1 uden deltagere. Sælger ud 75-årige Leo Kirch må fra hovedkvarteret i München nu efter alt at dømme til at sælge ud af boet, hvis han vil overleve den vældige økonomiske krise, der truer med at lukke hans livsværk. I denne uges ventes det, at han sælger sin andel i Springer-koncernen, som blandt andet udgiver Tysklands største dagblad - Bild Zeitung - og det vil indbringe omkring seks milliarder kroner til den slunkne pengekasse. Endvidere spekuleres der i, at internationale koncerner som Viacom og Disney køber aktier i Kirch for at komme ind på det lukrative marked. Begyndelsen til enden Tilbage står dog, at Kirchs deroute kan være begyndelsen til enden på de lukrative tv-aftaler, der i den sidste halve snes år har givet europæiske fodboldklubber millionindtægter til glæde for de ansatte - spillerne. For eksempel har Kirch for rettighederne til den tyske bundesliga indtil 2004 betalt 2,5 milliarder kroner, og det er en af årsagerne til de høje lønninger og transfersummer, klubberne er i stand til at betale. Süddeutsche Zeitung anslår, at halvdelen af de 18 klubber i Bundesligaen ville gå bankerot uden pengene fra Leo Kirch. Store summer spildt Og det er ikke kun i Tyskland, der er betalt store summer for tv-rettigheder, som i dag slet ikke indbringer de summer, der er investeret. I Italien har to selskaber, som ejer rettigederne til Serie A, allerede mistet knap tre milliarder kroner og i England har nogle kampe seertal på 1.000 - langtfra nok til at tjene de tre milliarder kroner tilbage, som ITV Digital betalte for at kunne vise Premier League. Premier League har solgt tv-rettighederne til BSkyB og ITV for 14 milliarder kroner, og når den kontrakt udløber i 2004 forudser flere analytikere, at en række klubber må spænde livremmen ind, fordi en lignende kontrakt vil være ren utopi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























