Efter et år med forhandlinger frem og tilbage er Team Danmark så småt ved at være færdig med at sætte landets 56 specialforbund i støttekasser. Siden de danske sportsfolk i starten af oktober 2000 kom hjem fra OL i Sydney med seks medaljer, og både Team Danmark og Danmarks Idræts- Forbund konstaterede, at Danmark var sakket bagud af dansen om medaljerne, har parolen lydt: der er støtte til dem, der kan og vil. Sådan lød det igen, da Team Danmarks direktør, Preben Kragelund, og eliteorganisationens sportschef, Susanne Hedegaard, i går gjorde status over den støttepolitik, der blev søsat for et år siden, og som inddeler specialforbundene i forskellige kategorier efter, hvor meget de kan og vil. »Vores målsætning er, at Danmark skal være det bedste sted i verden at dyrke eliteidræt, og vi tror på, at vi kan vinde 10 medaljer ved OL i Athen«, sagde Preben Kragelund, der i de senere år har set lande som Holland og Norge lægge afstand til Danmark i kampen om olympiske medaljer. Skærpede krav Kravene er blevet skærpede. I Team Danmarks støttekoncept vil organisationen som altid vurdere de sportslige betingelser, men som noget nyt spiller også de organisatoriske og ledelsesmæssige samt de økonomiske og kommercielle faktorer ind. Desuden ser organisationen på de sundhedsmæssige samt miljø- og facilitetsmæssige aspekter. Indtil videre har seks forbund fundet vej til toppen. Sejlsport, bordtennis, fodbold, badminton, ishockey og roning opfylder betingelserne og er blevet såkaldte topsatsningsforbund, hvilket betyder, at de også vil modtage flest penge. Team Danmark er desuden tæt på at lave en aftale med Dansk Håndbold Forbund, men forbundet mangler stadig at få etableret det krævede samarbejde med klubberne om talenttræningen. Dansk Svømme Union blev som et af de første forbund udpeget til topsatsningsforbund men har siden efterårets ballade mistet den position, og sportsgrenens placering er derfor stadig uafklaret. »Vi skulle have behandlet svømmerne i februar, men det er blevet udskudt«, sagde Susanne Hedegaard. 14 forbund blandt de næstbedste Hos de næstbedste, også kaldet elitesatsningsforbundene, er 14 forbund blevet placeret, fordi de har et kvalificeret elitearbejde men kun kan mønstre en lille gruppe eliteudøvere. På spring til denne gruppe finder man cykling, det konfliktramte taekwondoforbund og Dansk Tennis Forbund, DTF, som også har oplevet en uro. Cykling og tennis mangler at leve op til en række organisatoriske krav, før de kan finde plads i systemet. »Forbundet skal have en sportschef, fordi man er nødt til at have en direkte dialog med klubberne, og det kan landstræneren ikke klare alene. Desuden skal de have et træningskoncept i Farum, som badminton har det i Brøndby«, siger Susanne Hedegaard. Det er på vej, siger generalsekretær i DTF, Niels Persson. »Vi er godt i gang med at ansætte en sportschef. Og vi har sagt ja til at ligge i Farum, men vi er først lige blevet etableret derude, og først fra 1. august skal det spillermæssigt virke«, siger han. Individuel satsning Under elitesatsningen finder man de forbund, der kan opnå individuel satsning. Det gælder de forbund, der kun har et par aktive på eliteniveau, som eksempelvis boksning og ju-jitsu. Skøjteunionen er uafklaret til denne gruppe, fordi konflikten med Mikkeline Kierkgaard har efterladt et stort spørgsmålstegn. Endelig findes en række forbund, der tidligere modtog en del støtte, men som nu må nøjes med tilskud til landsholdsaktiviteter, og så er der de forbund som banegolf, bmx-cykling og petanque, der må finde sig i, at der ikke er penge at hente fra Team Danmark. Team Danmark støtter årligt specialforbundene med i alt 70 mio. kr.