Golfspilleren Retief Goosen fra Sydafrika leverede en af de bedste runder i sit liv, da han med ni birdies lagde sig suverænt i spidsen af European Tour-turneringen Johnnie Walker Classic i australske Perth. Inden søndagens sidste runde har US Open-vinderen en samlet score på 15 slag under par, mens landsmanden Ernie Els og spanske Sergio Garcia, der ligger på en delt andenplads, har brugt hele 13 slag mere. Goosen eliminerede samtidig den kun et dag gamle banerekord på Lake Karrinyup-banen med to slag, og hans præstation blev ikke mindre fornem af, at kun fem spillere er under par efter de første tre runder. Dermed skal der gå meget galt, hvis ikke den 32-årige sydafrikaner søndag tager sin første titel i år og indkasserer de godt 1,8 millioner kroner, som førstepladsen indbringer. Danske Søren Kjeldsen, der efter en elendig start har spillet sig op, endte efter god runde i tre under par på en delt 20. plads og har dermed en rimelig chance for at få en pæn slutplacering. Turneringens anden dansker, Steen Tinning, gik for anden dag i træk en runde i par, og den 39-årige veteran ligger nu på en foreløbig delt 39. plads.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce