Arsenal er på vinderkurs i den engelske Premier League. En halvlegsføring til Chelsea på 1-0 var således ikke nok, da de to hold mødtes i et rent Londonopgør 2. juledag. Arsenal vandt 2-1. Frank Lambard bragte Chelsea foran efter en halv time på Highbury, men Sol Campbell scorede sit første mål for Arsenal efter, at han i sommer skiftede fra Tottenham. Måldebuten var et hovedstød, som siden blev fulgt op af Sylvain Wiltords sejrsmål til 2-1. Bolton fik gevaldige juleklø af Robbie Fowler og Leeds hjemme på Reebok Stadium. Robbie Fowler scorede alle tre mål i Leeds-sejren over hjemmeholdet, der havde danske Per Frandsen på banen i hele kampen. Fowlers første mål chokerede Boltons spillere og ikke mindst publikummet, som dårligt nok var kommet på plads, da den tidligere Liverpol-angriber scorede allerede i første minut. Et kvarter senere sendte han igen bolden ind bag Bolton-målmand Jussi Jasskelainen, denne gang med hjælp af en brilliant aflevering fra australske Mark Viduka. Det chok kom Boltons spillere aldrig over, selv om hjemmeholdet ihærdigt forsøgte at skabe et overtag på midtbanen. Et overtag, som dog gang på gang blev stoppet af et solidt Leeds-forsvar. Den tidligere Silkeborg-angriber Henrik Pedersen er ovre sin skade og blev sendt på banen i anden halvleg i stedet for Gareth Farelly, men heller ikke han kunne udrette noget. Derfor blev det 3-0, da Robbie Fowler scorede to minutter før tid. Leeds havde Jonathan Woodgate med igen efter 10 ugers pause som følge af den voldssag, som blev afsluttet i retten tidligere i december. Fulham og Charlton spillede 0-0 i endnu et London-opgør. Claus Jensen spillede hele kampen for gæsterne. West Ham vandt hjemme 4-0 over Derby, som fik Benito Carbone udvist efter 54 minutter, hvor hjemmeholdet stadig kun førte 1-0. Southampton slog Tottenham 1-0 i den sidste tidlige eftermiddagskamp. Senere 2. juledag spiller Aston Villa-Liverpool, Blackburn-Sunderland, Everton-Manchester United, Ipswich-Leicester og Newcastle-Middlesbrough.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce