Blot ved at stille op i invitationsturneringen Williams World Challenge sammen med 17 andre af verdens bedste golfspillere var den danske golfstjerne Thomas Bjørn sikret godt en mio. kr. Men det forekommer yderst tvivlsomt, at han skulle gøre yderligere væsentligt indhug i præmiesummen, for efter de to første runder på Sherwood Country Clubs bane i Californien var Bjørn med 153 slag - ni over par - klart distanceret af nummer nr. 17 og næstsidst Davis Love III, som noteredes for 146. Det var specielt Thomas Bjørns anden runde, som var elendig. Den gennemførte han i 80 slag, og det betød, at han er 19 dårligere end den førende Vijay Singh. Under klimatiske forhold, som ikke havde meget med forestillingerne om californisk paradis at gøre, sørgede Singh for en stabil indledning med runder på 68 og 66, og dermed er han inden fortsættelsen et slag bedre end fænomenet Tiger Woods. Denne har stået for invitationerne til turneringen og sørger for, at en anseelig sum tilføres velgørende formål. Alle spillere led under forholdene med kulde, tåge, regn og blæst, men tilsyneladende havde Tiger Woods held med at puste varme i de kolde fingre, for på de sidste ni huller formåede han at lave fire birdies, så han sluttede i 67 og stadig udgør en alvorlig trussel for Singh. Denne nåede ikke at vinde en turnering på årets PGA-Tour, men klarede sig ganske hæderligt endda, eftersom han indtjente små 30 mio. kr. Han har udsigt til at øge dette beløb med godt otte mio., hvis det lykkes ham at holde Woods og Co. på afstand.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager