Lyngby tabte som ventet til AGF, men det var en flok stolte amatører, der omgivet af pressen efter 0-7 nød champagne og øl i det jyske omklædningsrum. En træt og tørstig Lyngbyspiller leder efter de øl, som er blevet kørt fra Sjælland til Århus, men som ikke er blevet fragtet det sidste stykke ned i omklædningsrummet. Sammen med sine holdkammerater har han netop overstået sin debut i Superligaen mod AGF på Århus Stadion, og så kan man efter 90 minutter godt blive tørstig, når man er vant til at spille i serie 3. Men den længe ventede dag starter otte timer tidligere på Lyngby Stadion. MORGENMAD I KLUBBEN Kl. 9.00 står morgenmaden på bordet i klubhuset, der lugter af få timer gammel fest. Men ingen af spillerne har været på vilde byture, og de hårde væsker i form af Jägermeister og Rød Ålborg, der er sat på bordet, bliver da heller ikke rørt endnu. Uden for pakker en håndfuld morgenfriske fans fra Blue Vikings deres bannere i bilerne og sætter kurs mod den jyske hovedstad. I køkkenet bliver der smurt madpakker, inden spillerne pakker og begiver sig ud til bussen fra Lyngby Turistfart. Chaufføren læsser den med sportstasker og ølkasser, og træner Hasse Kuhn tæller som en anden klasselærer på vej på lejrskole sine elever. Inden afgang stikker han hovedet op på bussens øverste etage, hvor spillerne har sat sig til rette. »Gutter, vi skal lige se lidt video, og det er ikke 'Die Hard' det kan det blive i eftermiddag. Vi skal se Silkeborg mod AGF, for jeg synes, det er vigtigt at se, hvem I nogen lunde skal spille overfor. I bliver nødt til at kigge lidt på indkast, hjørnespark og frispark og hvad der ellers er. Det er dér, vi skal redde et point gutter«, smiler Hasse Kuhn. Og mens Lyngby Boldklubs formand, Mikkel Sørensen, vinker farvel fra klubhuset, bliver videobåndet fra sidste mandags bundopgør i Superligaen sat i gang. I starten følger de fleste spillere med. Lyngbys målmand Søren Byskov, der i 1997 spillede sin - indtil i går - eneste kamp i Superligaen på netop Århus Stadion, studerer nøje de spillere, han om få timer skal stå over for. En af dem, Nocko Jokovic, tager frispark, og det får Søren Byskov til at huske sine holdkammerater på, at alle mand skal være oppe på tæerne, når AGF har frispark. Han ved på det tidspunkt ikke, at han alligevel vil blive snydt at netop Nocko Jokovic på netop et frispark. UNDERLIG FORNEMMELSE Som kampen skrider frem og Sjælland passerer forbi, er ikke alle spillere lige opmærksomme. Det er stadig svært at forholde sig til, at det om kort tid er dem, der skal møde AGF. »Det virker lidt underligt«, siger John Skjødt Jensen. »Når vi har varmet op, været i omklædningsrummet og skal ud på banen igen, tror jeg, det bliver rigtigt mystisk. Vi er vant til at spille for få mennesker, men lige pludselig vil der være nogle, der har betalt for at komme ind og se os. Det er meget underligt«, siger den 26-årige forsvars-spiller, der dog synes, at det hele bliver mindre fjernt af, at han kender fodboldmiljøet og spillere fra Superligaen. For Andreas Sørensen, der med sine 17 år er den yngste spiller i startopstillingen, er det også svært at forholde sig til, at han skal møde de spillere, som han hver søndag følger på tv. For fem dage siden blev gymnasieeleven ringet op, da han havde frikvarter. Nu er han på vej til sit første Superligaopgør og har lidt svært ved at koncentrere sig om det engelske drama, som er weekendens hjemmearbejde. Andreas Sørensen har tidligere spillet sammen med sin tvillingebror Thomas og den tredje ynglingespiller i truppen, Morten Nordstrand, men ingen af de 10 øvrige i startopstillingen. Hans drøm er at kunne leve af at spille fodbold. Han tror dog ikke rigtig på det. »Men nu prøver jeg at spille i Superligaen, og hvis jeg gør et godt indtryk, kan det selvfølgelig åbne nogle muligheder«, siger Andreas Sørensen. Århus nærmer sig, men chaufføren kan ikke finde byens stadion, og da det ikke er dér, spillerne kommer mest, går der lidt tid med at finde frem. Men de røde bygninger kommer til syne, og Hasse Kuhn kommer med endnu en af sine opmuntrende dessiner. »Gutter, nu går vi ind og ser banen an, så tager vi lige taktikken, og så er de tre point i skuffen«. Men som de fleste har forventet, går det ikke sådan. 0-7 UDEN AT GRINE Lyngby taber 0-7, men spillerne bliver ikke til grin, som mange havde frygtet. Med opbakning i ryggen fra omkring 50 medrejsende fans, venner og familiemedlemmer går de 11 udvalgte amatører friskt til opgaven fra første fløjt. Og rent faktisk har Christian Jensen fra Lyngby kampens første forsøg. Men første mål står AGF for. Søren Andersen kan sætte lidt ind på kontoen for selvtillid, da han på en lang aflevering snitter bolden forbi Søren Byskov i Lyngby-målet. Seks minutter senere er det Henrik Bøgebjerg, der scorer til 2-0, inden Søren Andersen scorer halvlegens sidste mål ni minutter senere. Men Lyngby spiller godt. John Skjødt Jensen er kølig i forsvaret, Christian Amstrup Jensen gør den som bolderobrer i højre side, oldboysspilleren Jan Nielsen dirigerer sine yngre tropper, og både Lars Graversen og Andreas Sørensen gør det flot i angrebet. Men kort inde i anden halvleg slipper kræfterne så småt op. Besøgene på AGF's banehalvdel bliver sjældnere, og AGF får scoret fire mål, alt imens Hasse Kuhn råber: »Videre gutter!«. Men det er svært, når formen ikke er i top. Jan Nielsen er kun vant til at spille 2x35 minutter og må med krampe i begge lægge sige tak for kamp 13 minutter før tid. Men da slutfløjtet lyder, og spillerne efter den obligatoriske takketur ud til deres fans sidder i omklædningsrummet, er stoltheden stor. EN TRÆT OLDBOY »Jeg havde troet, at de ville presse os mere. Det bør de gøre, de træner hver dag. Men jeg synes, vi gør det godt, og ingen falder igennem. Vi har stor ære af denne kamp«, siger 35-årige Jan Nielsen, der i sine unge dage spillede mod AGF-træner John Stampe. Christian Amstrup Jensen, der har fået drengedrømmen om at spille på Lyngbys førstehold opfyldt, er også stolt. »Det forbavsede mig egentlig, at vi ikke er så dårligere fodboldspillere end dem. Om det siger noget om GF (AGF, red.) eller os, ved jeg ikke. Men der er mange 100.000 kroners forskel«, smiler den 30-årige forsvarer med champagnen på vej ned i ganen. Hos AGF havde træner John Stampe set frem til kampen med en anelse nervøsitet, da holdet havde alt at tabe og intet at vinde. Derfor er han tilfreds med resultatet. »Jeg er glad for de tre point og for, at vi har forbedret vores målscore med syv mål«, siger John Stampe, der nu kan overvintre over nedrykningsstregen. Og Lyngby, de rykkede ned under stregen og ingen ved, hvilke 11 spillere der efter julepausen skal repræsentere den konkursbegærede klub. I første omgang står den på julefrokost i bussen på vej hjem til Lyngby.