Når La Société du Tour de France på torsdag i Paris gennemfører sin stort anlagte præsentation af næste års udgave af verdens skrappeste professionelle cykelløb, er mange af de væsentlige enkeltheder, som arrangørerne tidligere kæmpede for at holde hemmelige, allerede kendte. Tilsyneladende har Tour-folkene ikke længere det samme greb om de lokale samarbejdspartnere som tidligere, og således er der efterhånden sivet så mange detaljer ud, at der er muligt at danne sig et overordnet billede af de strabadser, showet vil byde på i sin 89. version. Mareridt forude Og umiddelbart tegner det til, at de lidt over tre uger fra 6. til 28. juli, hvad klatreudfordringer angår, bliver væsentligt mere krævende end den forgange sommers opgave. Med det forbehold, at den officielle ruteføring først kendes på torsdag, tyder alt således på en afsluttende uge i Alperne af en ekstrem sværhedsgrad. Hors d'oeuvren til denne fase bliver 14. etape, som efter de foreliggende oplysninger slutter på Mont Ventoux, der atter tårner sig skræmmende op over rytterne, som tilfældet senest var i 2000, da Marco Pantani hyldedes som vinder - en seance, der siden gav anledning til voldsom diskussion, fordi italienerens ledsager i den afsluttende offensiv Lance Armstrong bekendtgjorde, at han havde skænket Pantani sejren, fordi han syntes, han fortjente den. Et hændelsesforløb, som givetvis ikke vil gentage sig, hvis de to 21. juli næste år også skulle befinde sig i finalen. Dertil er der i mellemtiden faldet alt for mange hårde ord omkring netop denne episode. l'Alpe d'Huez ude Efter en hviledag venter yderligere to bjergafslutninger - Les Deux Alpes og La Plagne - samt en etape, der konfronterer deltagerne med flere tinder, inden den ender i Cluses. Det vil sige, at mønstret med, at det efterhånden mest berømte etapemål af alle i Alperne, l'Alpe d'Huez, kun optræder på ruten hvert andet år, holder sig. De tre aktuelle finalebyer er alle forholdsvis nye i Tour-sammenhæng. Les Deux Alpes har kun været med en enkelt gang, og også ved den lejlighed - i skandale-Touren 1998 - var det Pantani, der triumferede. La Plagne, med for fjerde gang, gør comeback efter at have været ude siden 1995, da Alex Zülle kom alene til mål med et forspring på 2.02 min. til den ellers så suveræne Miguel Indurain. 17. etape næste år har både start- og målby - henholdsvis Moutiers og Cluses - til fælles med 18. etape i 1994, hvor Cluses havde sin debut på Tour-kortet. Dengang havde Pjotr Ugrumov på de forudgående bjergtoppe nedkæmpet rivalerne så eftertrykkeligt, at han kom til mål med et forspring på 2.39 min. til Indurain. Efter en nedtrapning ovenpå disse uhyre martrende dage forestår på næstsidste etape en enkeltstart, og så er der lagt op til paradekørslen til Champs Elysées, der ligesom i 1998 og 1991 tager sit udgangspunkt i Melun. Nu kunne det måske se ud som om, at det udelukkende er klatrespecialisterne, der tilgodeses næste år. Men sådan er det ikke, for selv om der også melder sig et par overmåde barske dage i Pyrenæerne, skulle sprinterne have talrige muligheder for at slå til i løbets første halvdel.