OB kender turen. For en måned siden rejste fynboerne hjem fra Esbjerg med et nederlag på 2-0. Søndag stod de samme cifre på måltavlen på Esbjerg Stadion efter de to klubbers dyst i Superligaen. Der har været spillet flottere fodbold i det vestjyske, men med en effektiv udnyttelse af holdets få chancer, og det nødvendige held i afgørende situationer, viste esbjergenserne, at det ikke er en tilfældighed, at de indtager tredjepladsen i Superligaen. Hjemmeholdet måtte endda undvære forsvareren Erik Wahlstedt, som har problemer med skulderen efter et uheld under træning sidste torsdag. Første halvleg var jævnt kedelig. Kun i det første kvarter fik de 4.869 tilskuere lidt valuta for billetten. Esbjerg forsøgte sig med indlæg mod anfører Jess Thorups pande, hvilket skabte en del uro i fynboernes forsvar og nogle gode muligheder til hjemmeholdet. Anføreren havde også sin uforskyldte del af Esbjergs scoring til 1-0. Thorup forsøgte at vriste sig fri i feltet, men bolden blev tacklet bagud mod Christian Karlsson. Fra kanten af feltet perlede midterforsvareren et skruet langskud via indersiden af stolpen forbi en sagesløs Zaza i OB's mål. Tæt på selvmål Efter scoringen var Esbjerg kun farlige enkelte gange, men havde til gengæld intet at frygte i den anden ende af banen. Enkelte gange lykkedes det OB's Kaspar Dalgas at komme bag om det kompakte Esbjerg-forsvar. Dog uden at det blev til reelle muligheder. Ved fynboernes største chance for udligning i første halvleg var der ikke en OB'er i nærheden af bolden. Jerry Lucena helkiksede et forsøg på at losse bolden ud af Esbjergs straffesparksfelt, men bolden røg stik modsatte vej og var lige ved at overliste Martin S. Jensen i Esbjerg-målet. Hjemmeholdets træner, Viggo Jensen, måtte lige op at markere, men ikke mere, end at han efter 30 minutter stadig havde kræfter til at give en prøve på sit karakteristiske temperament i en kontroversiel offsidesituation. »De kan ikke finde ud af, hvornår de skal vinke, og hvornår de ikke skal«, konstaterede Esbjergtræneren tørt om sin disput med liniedommeren. Kun en stor målchance Selvom gæsterne sad på midtbanen i det meste af kampen, formåede de ikke at udnytte dominansen i front. Kun en enkelt gang i anden halvleg formåede fynboerne at producere en stor målchance. Kaspar Dalgas havde blankt mål fra højre side af feltet, men på stregen dukkede Esbjergs Christian Karlsson op og fik afværget. I stedet kunne Henrik Nielsen lukke og slukke for Esbjerg godt 10 minutter før tid. Han opfangede en løs bold i feltet og fik den lige akkurat prikket under Karim Zaza i OB-målet til slutresultatet 2-0.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager