En million kroner per omgang, seks i alt. Det er da en meget god betaling efter 18 minutter i bokseringen med Mike Tyson. Men det var nu ikke det, der optog den danske sværvægtsbamse Brian Nielsen efter 'Braget i Parken' som fik en så brat afslutning - lige da konfettien skulle til at dale - fordi helten hos hovedparten af de 21.000 tilskuere ikke længere kunne se klart med sit venstre øje. »For mig gjaldt den her kamp først og fremmest om ikke at skuffe publikums forventninger, om ikke at blive til grin mod Tyson, og om at tage hvad der kom uden at pive«. Sagde en afslappet og veloplagt Brian Nielsen bagefter - medens han af og til tog sig en slurk fra sin toliters plastik-vandflaske, der var solidt stoppet ned i bukselinningen. »Og det synes jeg faktisk også lykkedes, selvom nogle tilsyneladende var utilfredse med beslutningen om at stoppe og istemte en pibekoncert. Men ærlig talt, det var sgu' slemt med det øje, og det blev værre og værre, så jeg kan kun bifalde, at min amerikanske træner Mike Hall traf afgørelsen på mine vegne«. Nerve i klemme »Måske har der været en nerve i klemme, det sagde doktoren. I hvert fald virkede det sådan, at hver gang Tyson ramte mig i panden så flimrede synet, som var det et dansende tv-billede jeg så på, i omkring ti sekunder, inden jeg igen kunne se nogenlunde klart, og i de ti sekunder kunne jeg jo faktisk være blevet slået ud, fordi jeg slet ikke nåede at registrere slaget komme, og det ville da være dumt at løbe den risiko«. Skaden under venstre øjes bryn opstod i anden omgang, og selvom den dygtige cutman Paddy Byrne lappede på livet løs mellem omgangene, så svulmede øjet op, ligesom det silende blod irriterede. »Jamen det var da generende, ligesom en gang hvor jeg var ude og køre på motorcykel og pludselig fik en brumbasse i øjet. Da havde jeg fandeme også problemer«, grinede Brian Nielsen, der fastslog, at skaden skyldes en skalle fra Mike Tyson. Tyson fair »Det her skal altså ikke lyde som en dum undskyldning, eller fordi jeg vil svine ham til, for selvom Tyson flere gange nikkede mig skaller, så forekom han fair, og det virkede ikke bevidst fra hans side, men mere som et udslag af, at han jo er noget mindre end mig, hvorfor risikoen for, at den slags kan ske, er større«. Brian Nielsen mente heller ikke at Mike Tysons alt for dybe slag i slutningen af tredje omgang var en bevidst handling, men ondt gjorde det ikke desto mindre. »Ja, hold da kæft. Han ramte mig simpelthen helt nede under nosserne. Det var også derfor, at kamplederen stoppede uret og tilbød mig en forlænget pause på op til fem minutter før fjerde omgang. Men så lang tid var jeg sgu' ikke interesseret i, for så bliver man jo kold, og så føles smerten meget værre«. Ville vise mandshjerte At Brian Nielsen først og fremmest ønskede at vise mod og mandshjerte i mødet med Tyson, var oplagt for enhver. Derimod virkede det som om muligheden for også at skabe sensationen og ligefrem vinde opgøret, var skubbet i baggrunden. For Tyson, der boksede glimrende og psykisk helt i kontrol, opbyggede støt og sikkert et stort pointforspring, medens Brian Nielsen, bortset fra et par gange, hvor han fik held til at træffe med et par sving, fortrinsvis agerede sandsæk for eksverdensmesteren. »Taktikken var, at jeg skulle trætte Tyson i de tre første runder, men nu bagefter kan jeg godt se, at jeg måske på forhånd havde for stor respekt for ham. Min største skræk var, at jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til, for man havde jo på tv set klip fra stævner, hvor modstanderne efter tur lå og flød«. »Mine sparringspartnere havde også tudet mig ørene fulde om, hvor hårdt Tyson slår, men da det kom til stykket, var jeg faktisk overrasket over, at han ikke slog hårdere end tilfældet var. Efter to-tre omgange begyndte jeg da også at tænke »hvornår fanden går han amok, sådan som han plejer«, men det skete jo aldrig. Han kan ikke knockoute mig, det viste kampen her jo, og jeg er overbevist om, at hvis vi mødes igen, så vinder jeg«. Næppe revanche Selvom der næppe bliver tale om et revanchemøde, så antyder den sidste kommentar dog, at Brian Nielsen ikke er færdig med karrieren, skønt han nu, med lørdagens brag mod Tyson, har nået et absolut højdepunkt, og det blev også bekræftet af ham selv i den sene nattetime i Parken. »Nej, dette her betyder ikke, at jeg stopper. Jeg har godt nok tidligere sagt, at jeg ville slutte med at bokse ved udgangen af 2001 - medmindre jeg stadig havde lysten og gejsten. Men lysten har jeg altså stadig, og den er ikke blevet mindre efter mødet med Mike Tyson«. »Jeg har talt med nogle nærtstående personer, hvis udsagn jeg stoler på, og de var alle meget tilfredse med min indsats her i Parken, og jeg mener også selv, at jeg kan være med blandt de bedste i sværvægt«, siger Brian Nielsen og antyder, at hans næste mål formentlig bliver en kamp om europamesterskabet. »Og hvad skal du så lige her og nu«, fritter en af deltagerne på mødet med den danske presse. »Jeg skal hen og syes i øjet, når jeg er færdig med alle jeres åndssvage spørgsmål«, grinede den store, sympatiske taber, der vandt endnu flere tilhængere i Parken. Deriblandt også Mike Tyson. »Da vi mødtes midt i ringen, efter at kampen var forbi, sagde han, at jeg var 'a great fighter'«, afslører Brian Nielsen ikke uden stolthed i stemmen.