Ballerups borgmester, Ove E. Dalsgaard (S), kommer ikke Superligaklubben Lyngby FC til undsætning. Borgmesteren afviser tirsdag alle spekulationer om, at Ballerup Kommune vil hjælpe den konkurstruede fodboldklub økonomisk. »Jeg kommer ikke med nogen penge. Det er helt sikkert«, siger Ove E. Dalsgaard til Ritzau. Lyngby FCs ejer, Jørn Terkelsen, har ellers ført samtaler med borgmesteren og den lokale fodboldklub, AC Ballerup, om en samarbejdsaftale, der ville skaffe Ballerup et Superligahold og sikre Lyngby FC økonomisk overlevelse. Ballerup kun interesseret i licens Borgmester erkender dog, at Jørn Terkelsens oprindelige stadionprojekt absolut vil være interessant for Ballerup Kommunes idrætsby, der i forvejen omfatter indendørs fodboldhal, superarena (med blandt andet cykelbane), svømmehal osv. Problemet for Jørn Terkelsen er bare, at Ballerup allerede for fem år siden har vedtaget en lokalplan, der åbner op for et omfattende erhvervsbyggeri i forbindelse med en modernisering af Ballerups fodboldstadion. Og Terkelsens ideer ligger så tæt op af Ballerups lokalplan, at borgmester Ove E. Dalsgaard ikke undlader at spekulere i, hvor Jørn Terkelsen har fået ideen til sit stadionprojekt fra. »Det er Superligalicensen, der er interessant. Vi har næsten det hele på nær et Superligahold. Udgangspunktet er, at AC Ballerup må komme med et udspil, men de skal ikke forvente en pose penge fra Ballerup Kommune«, siger Ove E. Dalsgaard. Lyngby-Taarbæk siger også nej tak Mandag sagde også Lyngby-Taarbæk Kommune nej tak til Jørn Terkelsens stadionprojekt, der var udset til at blive første trin på stigen mod en afværgelse af den truende konkurs i Lyngby FC. Får Lyngby FC ikke tilført penge udefra, vil ejer Jørn Terkelsen med overvejende sandsynlighed ikke udbetale spillernes lønninger, når de forfalder den 1. november. I så fald må spillerne begære klubben konkurs.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager