AaB har vundet alt på udebane, men kun hentet to sejre i fem hjemmekampe. FCK havde de fleste store chancer i Aalborg. Politiken mandag: AaB er suveræn på udebane (12 point i fire kampe), men indtil videre ikke nogen 'stormagt' hjemme på Aalborg Stadion i denne superligasæson i fodbold, hvor AaBerne efter 1-1 mod FC København nu har sat otte point til foran eget publikum. Hvad er forklaringen på det? Michael Silberbauer, AaBs meget lovende midtbanespiller, der igen mod mestrene viste sit kreative talent, tænker længe over svaret. »Jamen, forklaringen må være den, at alle hold kommer til Aalborg og tænker defensivt og spiller forsigtigt ud fra forsvaret. På udebane får vi lidt mere plads at kombinere og skabe chancer på. Mod FCK forsøgte vi ihærdigt at presse på og jagte de tre point, men det var meget svært at lukke deres massive forsvar op«. »1-1 var vel et passende resultat. FCK har et utrolig godt hold med mange gode spillere, og de står altså godt nede bagved. FCKerne spillede meget på kontra. Det gjorde Brøndby også, da de var her i Aalborg for to uger siden - men Brøndbyspillerne var bare langt mere giftige og farlige, når de kom frem ad banen, og det gik meget hurtigere«. Michael Silberbauer, 20 år og formentlig en kommende A-landsholdsspiller, lyste op i et tæt opgør, som de to trænere, Peter Rudbæk og Hans Backe, kaldte en god fodboldkamp. Tilskuerne var næppe helt enige i den betragtning. Underholdningen var middelmådig og det tekniske spilleniveau ikke særlig højt. Der var langt mere gang i sagerne, mange flere chancer og medrivende målscener, da AaB og Brøndby mødtes i en mere tempofyldt og afvekslende dyst. AaB og FCK havde tydeligt stor respekt for hinanden, og både den første halve time og en periode i anden halvleg var det en meget taktisk præget forestilling med masser af langsparkeri og vægten lagt på først og fremmest at have den defensive organisation i orden og ikke satse for 'vildt' fremad banen. FCKerne var de mest forsigtige og havde de to firerkæder langt tilbage på banen, når AaBerne havde bolden og prøvede at bygge spillet op - men alligevel var det altså gæsterne, som havde de fleste åbne chancer skabt på nogle hurtige modangreb. Der var mangel på kreative spillere, som kunne udfordre og lave nogle overraskende ting i det fremadrettede spil. Michael Silberbauer vovede noget. Han havde ideer og kunne skifte tempo med bolden på fødderne, og han bestræbte sig meget på at skabe noget i offensiven og ikke kun skubbe bolden videre, når han fik den. Mens AaBerne af og til byttede pladser på midtbanen - hvor Silberbauer havde en fri rolle og kunne bevæge sig, hvor han ville - holdt FCK sig mere stramt til 4-4-2-oplægget med Morten Bisgaard og Carsten Fredgaard som de to frontløbere på et hold uden stærke folk som Zuma, Heíne Fernandez, Christian Poulsen og Todi Jónsson. Bisgaard havde en god chance i første halvleg og lavede enkelte fine tekniske detaljer, men ellers fyldte han ikke meget, og hurtige Fredgaard fik ikke rigtig kontakt med spillet og kunne ikke løbe sig fri. Han blev dækket godt op af Torben Boye og Klebér Saarenpää, de to erfarne AaB-midtstoppere, der som regel placerede sig godt på banen og i forhold til hinanden. Klebér Saarenpää bragte AaB foran på det straffespark, som Michael 'Mio' Nielsen ifølge dommer Tonny Poulsen begik i en nærkamp med Michael Silberbauer i en helt ufarlig situation, hvor AaBeren var på vej ud af feltet. Et tyndt straffe, eftersom Silberbauer også rev og skubbede, inden han mistede balancen og faldt. Thomas Røll udlignede lige før pausen, da han resolut med et fladt skud sparkede bolden ind bag Jimmy Nielsen, efter at Thomas Rytter med et flot, optimistisk gennembrud i højre side havde skabt chancen. Jimmy Nielsen løftede sig op som AaBs mest værdifulde spiller efter pausen, hvor AaBerne havde bolden mest, men ikke spillede hurtigt og direkte nok frem ad banen til at åbne FCK-forsvaret. Jimmy Nielsen viste stor klasse med flotte redninger i tre situationer, hvor Thomas Røll (to gange) og Morten Bisgaard fik skudt. Thomas Røll var god til at komme frem fra anden række og løbe ind i hullerne og få afsluttet. Røll brillerede med et par fine gennembrud i højre side, hvor AaBs venstre back Allan K. Jepsen - der havde mange dårlige og upræcise afleveringer frem ad banen - til tider virkede lettere forvirret og mistede overblikket. AaB-veteranen Henrik Rasmussen spillede pænt på midtbanen, hvor han behandlede bolden med omtanke, men han sinkede nogle gange fremspillet, så FCKerne kom helt på plads, og topscorer Indrek Zelinski så man ikke meget til i front hos hjemmeholdet. Han havde det svært over for den kloge Jacob Laursen, der læste spillet rigtigt og leverede meget sikkert forsvarsspil, og Kim Madsen. Sidstnævnte var resolut i indgrebene både i luften og ved græsset og spillede en glimrende kamp. Han begik en enkelt fejl, da Andres Oper fik rundet ham til AaBs eneste store chance i anden halvleg, hvor Magnus Kihlstedt klarede esterens skud. AaBerne producerede en række indlæg fra siderne og havde nogle gode hjørnespark, men københavnerne var meget koncentrerede og påpasselige inde og foran eget felt og fik blokeret eller sparket væk hver gang. FCK fik ét point i belønning for en disciplineret, solid holdindsats i et opgør uden spillemæssig glans og med få højdepunkter. Hverken FCKerne eller AaBerne kunne være helt tilfredse bagefter - og formentlig var det Brøndbyspillerne hjemme foran tv-skærmen, der synes bedst om resultatet på Aalborg Stadion, fordi Brøndby altså trods 0-0 mod Viborg holdt afstanden ned til AaB og FCK, de to hold som givetvis vil blive de blå-gules værste konkurrenter i mesterskabskapløbet til foråret.