Politiken mandag: Den 26. august startede den tidligere landsholdstræner i svømning Lars Kierkegaard den lavine af kritik, der i snart en måned har væltet ned over sportschefen i det danske svømmeforbund, DSLF, Jens Glavind. Dag efter dag har flere og flere topsvømmere, ledere og trænere i flere af landets medier sluttet op omkring den massive kritik af sportschefen. Kritikken har sit udspring i Glavinds private forhold til landets bedste svømmer Mette Jacobsen. Glavind er blevet klandret for at favorisere sin kæreste Mette Jacobsen på bekostning af de andre landholdssvømmere. Han er blevet beskyldt for ikke at være lydhør over for svømmernes behov, for at ignorere andre svømmere end Mette Jacobsen samt for at styre dansk elitesvømning enevældigt uden at tage hensyn til andre. Jens Glavind har i den tid, mediestormen har raset mod ham, valgt ikke at kommentere den hårde kritik. I dag tager han bladet fra munden i Politiken. Nu har du i snart tre uger gået fra at være en succesfuld landstræner, der har fået Danmark på svømningens verdenskort, til at være sportsverdenens mest udskældt mand. Hvad følte du, da du hørte den første kritik fra trænere og svømmere? »Der er ingen tvivl om, at jeg har følt, at der har været en kampagne mod mig fra svømmere og medier - en kampagne, der har haft flere dagsordener, end den umiddelbare kritik lægger op til. Jeg har specielt været ked af den meget personlige kritik, der har været rejst mod mig. For det første havde jeg foretrukket at få forelagt denne kritik personligt og ikke gennem pressen. For det andet kan jeg efter tre uger stadig ikke se substansen i den kritik, der er rejst mod mig. Derfor har jeg haft meget svært ved at forholde mig til den. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at sagen ville eskalere til, hvor den er i dag«. Problemer imødesetMange svømmere har klandret dig for at prioritere din kæreste Mette Jacobsen på bekostning af de andre svømmere. Da I blev kærester, overvejede I da, at jeres forhold kunne give problemer? »Ja, det gjorde vi. Vi vidste, at nogle ikke ville bryde sig om det. Men min arbejdsgiver, svømmeforbundet, accepterede det fuldt ud og kunne ikke se, at der skulle opstå problemer i forhold til andre svømmere. I andre sportsgrene og på det øvrige arbejdsmarked er der også tilfælde, der ligner vores. Der var selvfølgelig en periode, hvor vi skulle finde vores ben at stå på i forhold til privatliv kontra arbejdsplads, men forholdsvis hurtigt fandt vi ind i vores roller som leder og aktiv, og sådan er det fortsat, hvilket fungerer udmærket«. Har du bevidst eller ubevidst favoriseret Mette Jacobsen på bekostning af andre svømmere? »Nej! Jeg har ikke set, hørt eller oplevet noget eksempel, hvor jeg skulle have gjort det, og hvis nogen kan komme med et konkret eksempel, vil jeg gerne høre om det. Jeg er helt sikker på, at jeg har favoriseret hende, men ikke på bekostning af andre. Det er vores politik, og har altid været det, at vi giver de bedste på landsholdet - hvilket Mette utvivlsomt er - de bedste forhold. Jo bedre en svømmer er, jo mere gør vi for dem, men vi gør det ikke på bekostning af andre. Jeg har trænet mange piger, og de skal helst have oplevelsen af at have fået den samme opmærksomhed til træning, men den er svær at levere, da det er en subjektiv størrelse. Men ingen kan med rette sige, at Mette har fået en opmærksomhed, der er gået ud over andre. Hun får da en stor opmærksomhed, for hun er suverænt den bedste svømmer, vi har, men det får hun ikke kun af mig, men af hele Danmark samt medierne. Desuden er det fuldstændigt vanvittigt, at al træning og hele systemet skulle være bygget op omkring Mette. I Danmark er der 5.000 konkurrencesvømmere, og de forskellige landshold består af 200 svømmere. Det skriger jo til himlen, at alt skulle være bygget op om en person. Det er det ikke, har aldrig været det og vil aldrig blive det«. Kritikere selv favoriseret »Det har undret mig, at svømmere som Sophia Skou, Karen Egdal og Louise Ørnstedt har rejst denne kritik. De er jo netop svømmere, der bliver favoriseret i kraft af deres gode resultater. Og Mette er altså også en af dem, vi har gjort noget ekstra for, og det er uafhængigt af, om hun er kæreste med mig. Det er kun et spørgsmål om, at hun befinder på det højeste niveau«. Mange har den opfattelse, at du bruger for lang tid på Mette og dermed negligerer andre svømmeres behov. Har du ikke svært ved at lade dine følelser for Mette blive hjemme? »Jeg holder ikke op med at elske Mette, når vi træder ind i en svømmehal. Men der er en verden til forskel på privatlivet og så vores professionelle liv. Det er to forskellige ting, og dem holder vi adskilt, når jeg er træner og hun er aktiv idrætskvinde. Men det er altså hende, jeg går hjem med bagefter, så selvfølgelig er mine følelser for hende anderledes, end for de andre svømmere. Men da svømning er en objektiv sport, hvor tider er altafgørende, kan jeg ikke se, hvordan jeg kan klandres for at forskelsbehandle«. »Det er da rigtigt, at jeg er meget hos Mette i den daglige træning, men jeg er altså hendes træner. Til stævner kommer Mette først til svømmehallen et par timer efter de andre svømmere, fordi hun har astma, mens jeg er i hallen hele tiden. Jeg er ikke nødvendigvis hos de andre svømmere, for vi har jo et antal trænere med til at tage sig af dem. Det er sådan, at en træner er tilknyttet en svømmer og skal følge svømmeren under stævnet og derefter evaluere indsatsen. Svømmerne får altid at vide, at de til enhver tid kan henvende sig til en træner, også til en træner, der ikke er tilknyttet dem selv. Det er ikke mig, der skal være der for alle svømmere på én gang, det kan jo ikke lade sig gøre, og det er jeg ikke ansat til. Jeg har ærlig talt svært ved at se problemet. Vil svømmerne have, at jeg også skal være deres personlige træner? Hvis det er deres ønske, må de jo sige det, men det tror jeg ikke, at de vil have«. Misundelse spiller ind »Jeg tror, at der er mange følelser - og ikke realiteter - involveret i dette, og hvis det er svømmernes følelse, at jeg ikke servicerer dem godt nok, må de jo komme og sige det til mig, så vi kan løse det. Jeg tror, at der en grad af misundelse i det her. En misundelse over de resultater, som Mette har leveret, og til det kan jeg kun sige, at nogle skulle overveje at træne meget mere«. Tror du, at du havde fået stillingen som landsholdschef, hvis du ikke havde haft et forhold til Mette Jacobsen? »Det er rent sludder, at min stilling afhang af mit forhold til Mette. Og hvis det er tilfældet, er det da mine arbejdsgivere, svømmeforbundet, man skal klandre for det. Men det ville da være højst mærkværdigt, hvis forbundet ansatte mig, fordi jeg var kæreste med en aktiv. På det tidspunkt var jeg træner for et af landets to bedste klubhold, VAT 89 (den anden var Holstebro), så jeg regner da med, at det var derfor, jeg fik stillingen«. Mange svømmere, ledere og trænere har sagt, at du er alt for enerådende og nærmest styrer elitesvømningen diktatorisk efter dit eget hoved, samt at kriteriet for at blive udtaget til stævner er at være inde i varmen hos dig. Hvad mener de med det? »Når svømmerne ikke har et niveau, der er godt nok til internationale stævner, skal de selvfølgelig ikke udtages. Jeg har faktisk fået kritik af Team Danmark for at holde på svømmere her på elitecenteret for længe, selv om de ikke var gode nok. Desuden udtager jeg ingen svømmere suverænt. Det sker efter indstilling til eliteudvalget samt svømmesektionen. Og vi udtager dem, der er bedst, uanset om de er gode venner med mig, det siger jo sig selv. Morten Olsen udtager vel også dem, der er bedst til at repræsentere landsholdet i fodbold. Jeg kan altså ikke bare styre alt efter mit hoved, jeg har også overordnede, som jeg skal stå til ansvar for«. Hvorfor tror du, at svømmerne har været bange for at komme direkte til dig med denne kritik? »Jeg ville helt ærligt ønske, at svømmerne rettede deres kritik direkte til mig, men det er aldrig sket. Jeg har ingen anelse om, hvorfor de skulle være bange for at tale med mig - ingen har da fået ørerne i maskinen for at tale med mig. En af kritikerne, Sophia Skou, har da været hos mig mange gange med forskellige ønsker, og ni ud af ti gange har hun fået opfyldt sine ønsker. Og hvis de ikke kan lide at komme til mig, kan de jo bare gå til holdlederen eller til de andre trænere - jeg er jo ikke 'dansk svømning' i én person. Derudover har jeg aldrig brugt repressalier over for nogen, eller truet nogen med fyringer i denne sag. Det kunne jeg aldrig drømme om«. Hvis der ikke er hold i svømmernes kritik, hvad er så baggrunden for deres samlede aktion? »Jeg skal ikke lyde, som om at jeg afviser svømmernes kritik. Det er klart, at når så mange på én gang peger på de samme problemer, så er der noget om kritikken. Men den del, som jeg har fået kritik for, er en meget lille del af mit job - en del, der i de seneste år er blevet afviklet mere og mere, så jeg ikke er så meget sammen med de aktive ved bassinkanten. Så jeg føler egentlig ikke, at jeg kan overskue, hvad svømmernes reelle problem er. Det er det, vi skal have identificeret på et møde, vi skal have på torsdag. Men der er ingen tvivl om, at forbundet og jeg kan gøre en række ting bedre. Hvilke ting, afslører vi først på torsdag, når vi møder svømmerne«. »Jeg er hverken hellig eller ufejlbarlig i dette system. Hvis det er min person, der er svømmernes største problem, så må vi jo fjerne min person i den sammenhæng, hvor den er et problem. Min rolle på bassinkanten kan måske tones endnu mere ned, end den i forvejen er - hvis svømmerne ikke vil have mig tæt på, vil jeg da ikke insistere på at være tæt på dem«.

Forventninger til torsdag
Har den hårde kritik inspireret dig til selvransagelse, og mener du, at du efter dette kan fortsætte som landstræner og sportschef? »Den seneste tid har givet mig mulighed for en afklaring i forhold til mit job. En mulighed for at overveje, hvorfor jeg bruger så meget tid på en sport, jeg elsker, når det er så lidt værdsat. Men jeg tror, at jeg fortsat vil blive i dette job, fordi jeg gør det for min egen skyld, jeg gør det ikke for at glæde andre«. »Derfor tror jeg også, at jeg kan fortsætte som landstræner. Jeg vil føre dansk svømning til tops i Europa, hvilket jeg er overbevist om, at jeg kan bidrage til. Jeg synes ikke selv, at jeg har et anstrengt forhold til svømmerne, som jeg glæder mig til at møde på torsdag, så vi kan finde en løsning på dette her. De har jo ikke hørt min version af historien. Nu har de i det mindste hørt lidt af den«.