Peter Kjær skifter Silkeborg og superligaen ud med Istanbul og tyrkisk fodbold. Den 35-årige landsholdsmålmand skrev som ventet torsdag under på en toårig kontrakt med den tyrkiske 1. divisionsklub Besiktas. Det oplyser Istanbul-klubben, som ikke behøver betale en krone til Silkeborg, der har indvilget i at lade Kjær gå, hvis det rette tilbud dukkede op. Og det gjorde det så i mandags. Peter Kjær, der var med landsholdet i Frankrig, tog direkte til Istanbul med privatfly onsdag nat, hvorefter kontakten blev underskrevet torsdag. Efter planen debuterer Kjær allerede for sin nye klub fredag, hvor modstanderen er Bursaspor. I Silkeborg, hvor Kjærs plads i buret nu skal overtages af Henrik Ipsen, er der ingen mavesurhed over afskeden med klubbens mangeårige ankermand. »Vi kunne måske nok have været tidspunktet - to uger inde i sæsonen - foruden, men når man aftaler en fri transfer, så holder man selvfølgelig fast i den aftale. Sådan er betingelserne. Peter Kjær kunne jo lige så godt have været blevet skadet, og så skulle Henrik Ipsen alligevel have trådt til. Det er sådan en risiko, man må leve med«, siger Silkeborgs direktør Orla Madsen, der nu sammen med træner Benny Johansen skal på jagt efter en gardering. »Vi stoler fuldt og trygt på Henrik Ipsen, der er en kompetent målmand med både Superliga og Europa Cup-erfaring, men vi skal have fat på en gardering, som kan være med på det højeste niveau«, fastslår Orla Madsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Johanne Poulsen