Politiken søndag: Når man skal møde Mads Beierholm en times tid før superligatruppens eftermiddagstræning, skal man ikke spejde efter ham på P-pladsen ved Vejle Stadion, hvor de øvrige spillere kommer og parkerer deres biler. Han står af med sin fodboldtaske ved stoppestedet for bybussen. Der går lang tid, før han kan få kørekort og selv sørge for transporten fra hjemmet i Jelling 12 kilometer væk til arbejdspladsen, hvor gymnasieleven er kontraktansat som fodboldspiller. Mads Beierholm er ikke fyldt 17 endnu. Han er yngste mand i landets bedste række. Efter at have oplevet et kometagtigt karriereforløb gennem foråret, superligadebuterede han i de fornemst tænkelige omgivelser: I Parken i København for et par uger siden, da Vejle blev slået af FC Københavns mestre. I søndags scorede Mads Beierholm sit første superligamål, da de vejlensiske oprykkere tog point med hjem fra Esbjerg. I eftermiddag, når Vejle tager imod Silkeborg, spiller han sin første hjemmekamp i Superligaen. Han kunne ikke være med på Vejle-holdet i sæsonpremieren - 2-2-opgøret mod Lyngby - fordi han var optaget af U18-landsholdets kampe i EM-slutrunden i Finland, hvor han som yngste mand markerede sig som en af de allerbedste. Plads i smal trup Det er gået meget hurtigt for den unge mand her i 2001, hvor han blev rykket op fra Vejles juniorhold til ynglingeholdet. Efter at han havde spillet blot to ynglingekampe, ringede cheftræneren Keld Bordinggaard en tirsdag aften: »Mads, vi vil godt se dig til 1. divisionstruppens træning i morgen«, sagde Bordinggaard, der var i problemer på grund af skader hos flere af stamspillerne. »Vores trup var smal, og jeg vurderede, at Mads kunne spille på den centrale midtbane ved siden af anfører Calle Facius. Jeg så på hans kvaliteter som fodboldspiller, ikke på alderen. Men selvfølgelig havde jeg diskuteret det med hans junior- og ynglinge-trænere, og vi vurderede, at han mentalt var klar og i stand til at rykke op blandt seniorerne, fordi han er meget moden af sin alder«, forklarer Keld Bordinggaard. Efter onsdagstræningen fik Mads Beierholm besked om, at han skulle debutere i 1. division i hjemmekampen mod Frem dagen efter Skærtorsdag. Det gik glimrende, og Mads Beierholm spillede ti kampe i træk, inden han som følge af en skade måtte melde fra til den sidste kamp i foråret, den i Esbjerg, hvor Vejle med en sejr sikrede sig oprykning til Superligaen. »Det er klart, at man som træner gør sig nogle ekstra overvejelser, når man planlægger at hente en så ung spiller op blandt de voksne. Han mister jo to dejlige ynglingeår, men heldigvis har vi mange andre unge spillere i truppen, han kan knytte sig til og være sammen med, og hans talent berettiger altså til, at han bliver brugt på Superliga holdet«, siger Keld Bordinggaard. »Og vi har tillid til, at han kan styre sit liv og passe sin skole og vennerne og leve som andre unge ved siden af fodbolden«. »Det lyder paradoksalt at sige om en 16-årig, at han har en bundprofessionel indstilling til alt, men det er altså en præcis karakteristik af Mads«, siger Vejle-træneren videre. »Som fodboldspiller er han en stærk fyr, der bider fra sig og ikke slipper sin modstander i nærkampene. Han har stor løbevillighed, og han er blandt de bedste i alle de løbetester, vi laver«. Bertelsen nummer to U18-landsholdets træner Per Andersen har sammenlignet Mads Beierholm med Jens Jørn Bertelsen. Og så ved vi ældre fodboldinteresserede jo, hvilken type Vejle-talentet er. Altså en viljestærk fighter- og slidertype, en konstruktiv arbejdsmand, der på den defensive midtbane binder holdet sammen og dækker af for de offensive spillere, der ikke arbejder så meget bagud på banen. En perfekt holdspiller, bolderobrer og igangsætter, der også kan støde med frem, løbe i dybden og afslutte. Jens Jørn Bertelsen? Ham kendte Mads Beierholm altså intet til eller havde set eller hørt noget om, da han blev præsenteret for sammenligningen. Nej, selvfølgelig ikke. Bertelsen toppede og brillerede jo på det danske dynamitlandshold i 80erne - og Mads blev først født i 1984. »Jeg har ingen store favoritspillere. Hvis der er nogen spillere, jeg ser særligt op til, så er det englænderen Dennis Wise, der har spillet i min favoritklub Chelsea, og Thomas Gravesen her fra Vejle. Thomas er en fantastisk spiller«, siger Mads Beierholm, der ivrigt sugede til sig og var begejstret for at træne med Thomas Gravesen, der i sin sommerferie deltog i Vejles træning en lille uges tid og tog sig en del af Mads. »På det psykiske og mentale plan er Mads utrolig moden, og som person er han ukompliceret med en meget positiv indstilling, og han er nysgerrig. Jeg plejer at sige, at han er en af de lærevillige unge, som har 'lyttelapperne' ude hele tiden. Han er meget målrettet i det, han arbejder med. Hans udvikling har været eksplosiv i år, og han går en stor fremtid i møde. Selvfølgelig vil der komme nogle dyk - det sker for alle unge spillere - men han skal nok komme op og videre igen«, siger Per Andersen. Spændt før Parken »Om det er for tidligt, at jeg er kommet med på førsteholdet? Næ, Keld tror jo på mig, og jeg kan klare mig, så det er ikke for tidligt«, svarer Mads Beierholm, der siger, at han holder begge ben på jorden og ikke engang var nervøs, da han skulle superligadebutere mod FCK i Parken. »Jeg var selvfølgelig spændt, men ikke nervøs. Når jeg er i kamp, tænker jeg ikke over, at modstanderne er ældre og mere rutinerede, eller hvad de hedder og har præsteret. Jeg gør bare mit bedste, og jeg får stor opbakning fra træneren og medspillerne. Tempoet er højere i Superligaen end i 1. division, og man skal tænke hurtigt og helst være klar over, hvor bolden skal hen, inden man modtager den, men det skal jeg nok vænne mig til«. Netop kampen på nationalstadion i hovedstaden var et højdepunkt for Beierholm, der i søndags kom i hovedrollen med sit udlignende mål i Esbjerg. »Det var en lækker følelse og herligt, at scoringen gav os et point«. TV-Syd var der, TV3s onside og avisreporterne for at høre hans mening om kampen og målet, men han var faktisk ikke længe om at lægge Esbjergkampen bag sig. Straks efter hjemkomsten mødtes han med nogle af vennerne for at gå i biografen. Han havde ikke behov for at sidde at se fjernsyn og video og gense sin bedrift hele søndag aften. »Det er noget, der følger med, at medierne interesserer sig for mig, når jeg er så ung i Superligaen, og det er da sjovt nok. Min mor Gitte hjælper mig med at passe scrapbogen, og vi taler selvfølgelig en del fodbold derhjemme, fordi min far Søren og mine lillebrødre Anders på 14 og Rasmus på 10 ser mange af mine kampe«. »Men vi bruger mere tid på at snakke om alt muligt andet end fodbold, og jeg prøver at være ung som alle andre. Jeg vil have tid til kammeraterne. Jeg ved dog godt, at det ikke kan gå, at jeg drikker noget til en fest fredag aften, når jeg skal træne lørdag formiddag. Men jeg kan da sagtens tage med og se, hvad der sker indtil ved midnatstid«. Travl gymnasiast Mads Beierholm spiller også badminton og guitar. Guitarspillet foregår derhjemme, ikke i et band. Andre hobbyer har han ikke lige nu, da han er begyndt i gymnasiet på Team Danmark-linien, så han vil være fire år undervejs mod studentereksamen og kan passe fodbolden ved siden af. Han går en travl periode i møde og skal bruge en del tid i tog og bus frem og tilbage mellem Jelling - hvor han startede som spiller, indtil han blev opdaget af Vejles talenttrænere Jan Faber og Thomas Gylling og hentet ind til VB - og Vejle Stadion. Ofte kan mor eller far lette vejen for ham, når de bringer og henter ham til træning. Mads Beierholm har kontrakt med Vejle to år frem i tiden. Fremtidsdrømmen går på en plads på A-landsholdet, fortæller han, og at spille i en klub i udlandet, meget gerne Chelsea i London. Men foreløbig skal han altså være med til at sikre Vejle en fast plads i Superligaen - som både Keld Bordinggaard og Per Andersen håber bliver udvidet med flere hold og ikke indskrænket til ti eller færre, som nogle af de store klubber ønsker det. Med en smallere Superliga ville et talent som Mads Beierholm ikke have fået chancen for at spille i landets bedste række så tidligt, påstår Keld Bordinggaard. Hvis Superligaen og 1. division skal skæres ned til ti hold hver, vil trænerne i langt højere grad spille med både livrem og seler og ikke vove at bruge de unge spillere, der har evnerne og er modne og egentlig klar til det som Mads Beierholm. De vil blive sat på ventelisten i stedet for at få muligheden for i en tidlig alder at udvikle og dygtiggøre sig blandt de allerbedste.