Politiken søndag: At kalde et stævne uden danske navne på en eneste af de 120 medaljer virker måske noget selvmodsigende, men sportschef Jens Glavind bruger andre parametre, når han skal vurdere sine seks svømmeres indsats i Fukuoka, hvor Danmark i hvert fald har haft større succes end elektronikken. I hvert fald var der i går foranstaltet en underskriftsindsamling på bassinkanten, så FINA, det internationale svømmeforbund, har modtaget to officielle protester mod det tidtagningsanlæg, der har registreret de for sporten så vigtige sekunder og alle deres afskygninger af brøkdele. De japanske arrangører har valgt Seiko som officiel tidtager, selv om det i mange år har været schweiziske Omega, der har lagt elektronik til internationale svømmestævner. I 16 tilfælde er sluttider blevet korrigeret efter kontrol gennem enten backup-systemet eller den videoovervågning, der føler målgangen. Den helt store skandale opstod i mændenes finale i 100 meter fri, hvor hollænderen Pieter van den Hoogenband først blev udråbt som vinder, men få minutter senere overgik sejren til amerikaneren Anthony Erwin, hvis udbrudsforsøg på bane 2 holdt hele vejen frem til bassinkanten. Mette Jacobsen nr. 8 I mindre og langtfra så betydelig målestok ramte problemerne også Mette Jacobsen. Hun blev i første omgang noteret som nummer 7 i sin finale i 200 meter fri, men efterfølgende blev australieren Elka Grahams tid korrigeret med syv hundrededele, så hun avancerede fra syvende- til ottendepladsen. Tidligere på ugen var det amerikanerne, der følte sig bortdømt, da de i finalen i 4x200 meter fri blev diskvalificeret for en tyvstart i et af skifterne, men i den forbindelse udviste FINA en himmelråbende arrogance. De nægtede at studere videooptagelsen med en bemærkning om »at tabere altid klager«, og så afsendte den amerikanske delegation en officiel protest med trussel om at indklage FINA for den internationale sportsdomstol i Lausanne. »Det er de i deres gode ret til«, replicerede FINAs generalsekretær, Cornel Marculescu, der allerede inden VM var på banen med et kontroversielt svar, da han i kølvandet på australieren Ian Thorpes kritik af, at FINA ikke tester svømmerne for misbrug af EPO, sagde, at »Thorpe hellere skulle koncentrere sig om at svømme«. Thorpes sjette guld At Thorpe så har gjort det, er en helt anden sag. Den 18-årige australier blev i går svømmehistoriens første seksdobbelte verdensmester, da han afsluttede endnu en dramatisk holdkapstafet med at sikre Australien sejren i 4x100 meter medley. Verdensmesteren Anthony Erwin duellerede med Thorpe på de afsluttende 100 meter, men Thorpe slog i vandet helt reelt amerikaneren, der imidlertid havde forladt startskamlen for tidligt, så USA blev diskvalificeret - ligesom Holland. Tidligere har Jim Montgomery (1973) og Tracy Caulkins (1978) vundet fem titler ved samme VM-stævne, men til Thorpes fordel har det talt, at han har haft fordel af dels et udvidet program med flere konkurrencedage, dels at 800 meter fri debuterede på VM-programmet i Fukuoka, hvor begge køn duellerer i 20 discipliner mod 15 i 1970erne. Af de 120 medaljer havner ingen omkring halsen på danskere. Atten nationer havde efter lørdagens finaler fået medaljer, men i nationskonkurrencen, hvor det er placeringer i semifinaler og finaler, der er afgørende, var Danmark på 16.-pladsen foran nationer som Frankrig og Spanien. »Så jeg håber meget på en plads i finalen i 4x100 meter medley, for der er dobbelte point i holdkapperne, og jeg ville meget gerne forsvare placeringen i nationskonkurrencen, hvor Danmark aldrig tidligere har været i top-20«, forklarer sportschef Jens Glavind, der således har givet en af forklaringerne på, at VM-stævnet i den vestjapanske by er det mest succesfulde nogen sinde for Danmark, selv om de fire bronzemedaljer fra fortiden ikke blev suppleret. Stor dansk rekord Fire danske rekorder og fire finalepladser er det foreløbig blevet til. I dag følger i hvert fald yderligere en måske to rekorder, og i allerbedste fald en femte finaleplads, der på det punkt vil være en tangering af det bedste danske facit i 1991. Jacob Carstensens mål i 400 meter medley er Lars Sørensens danske rekord fra 1989 på 4.23,44 min. Carstensens bedste tid er på 4.24,58 min., så på baggrund af hans indsats hidtil i VM, hvor han to gange har forbedret sin egen rekord i 200 meter fri, er det et realistisk mål, men et avancement til finalen vil kræve en forbedring på 6-8 sekunder, vurderer sportchefen. En tilsvarende forbedring af den danske rekord i 4x100 meter medley er derimod mulig. Rekorden fra 1993 er på 4.15,78 min., men svømmer Louise Ørnstedt, Majken Thorup, Sophia Skou og Mette Jacobsen op til deres tider fra de individuelle VM-løb i Fukuoka, bliver resultatet en tid på omkring 4.10. Det er dog næppe nok til en finaleplads - medmindre nogle af de større nationer nedprioriterer det indledende heat eller bliver ramt af nogle af de diskvalifikationer, som holdkapløbene hidtil ved VM har været så rigt på.