I endnu et overdådigt Alpe-show med et jubelbrusende menneskehav som en inciterende og medlevende kulisse optrådte den 29-årige amerikaner Lance Armstrong for andet døgn i træk som den uforlignelige og urørlige superstjerne, da Tour de France-feltets tilbageværende 166 ryttere i går udsattes for den 32 km lange bjergenkeltstart fra Grenoble til Chamrousse. Hverken bluffnumre eller Hollywoodkunster, som han måtte have lært af sin skuespillerven Robin Williams, der de seneste dage har fulgt hans udfoldelser på nærmeste hold, blev taget i anvendelse ved denne lejlighed. Det var rå styrke, overlegen elegance og ubændig vilje, der drev Lance Armstrong op mod tinden i et tempo, der distancerede Jan Ullrich (Telekom) og Joseba Beloki (Once) med henholdsvis 1 og 1.35 min. »I en styrkeprøve som denne ligger den eneste taktiske overvejelse i, hvordan kræfterne skal disponeres. Og efter at have trænet på ruten adskillige gange indenfor de seneste måneder havde jeg besluttet mig for at lægge forsigtigt ud for at have det nødvendige overskud, når stigningen for alvor meldte sig. Som man bliver ældre er det nødvendigt at arbejde hårdere og hårdere sæson for sæson. Ellers er det umuligt at gøre fremskridt. Og jeg tror da stadig på, der er et Lance Armstrong-niveau, som endnu ikke er nået«, sagde den formodentlig snart tredobbelte Tour de France-triumfator. Francois Simon (Bonjour) hager sig fortsat heltemodigt fast i den gule førertrøje, selv om han i bjergridtet mistede syv minutter til amerikaneren. Han har stadig 13.07 at tære på, mens kasakheren Andrei Kivilev (Cofidis) nok må se i øjnene, at det alligevel ikke bliver i dette Tour de France, han erobrer den eftertragtede trikot. Hjælp er nødvendig US Postal-kaptajnen accepterer dog ikke uden videre, at det blot er en formsag at fange de to sidste 'overlevende' i klassementet fra det udbrud, der i søndags totalt vendte Touren på hovedet. »Det er tvingende nødvendigt, at både Telekom og Once indser, at de ikke bare kan sidde og vente på, at vi tager initiativet. Går de ikke selv til angreb, står de måske pludselig i en situation, hvor de to fyre foran os ikke kan hentes. Både Ullrich og Beloki er trods alt længere efter Simon og Kivilev, end jeg er. Og det er helt sikkert, at jeg i Pyrenæerne vil køre væsentligt mere konservativt og afventende end hidtil. Trods alt tærer kraftanstrengelser som de to seneste dages på mig. Jeg oplevede både i 1999 og sidste år at være i krise på en enkelt bjergetape, og hvis det kan undgås, vil jeg ikke udsætte mig for det igen«, fastslår Armstrong, »Vort mål fra nu af er at komme nærmere og nærmere den gule trøje. Vi lægger ikke ud med en taktik i Pyrenæerne, der går på at vinde hver dag, selv om det er tre meget smukke og traditionsrige etaper, der venter. Vi har været udsat for mange uheld, og Steffen Kjærgaard styrtede så sent som i tirsdags, men da jeg sad sammen med gutterne ved aftensmaden efter sejren på l'Alpe d'Huez, kunne jeg se på dem, at de på et døgn nærmest havde gennemgået en forvandling. Det var en helt anden selvtillid og motivation, der strålede ud af dem end dagene før, fordi de havde set, at jeg var i stand til at tage mit ansvar. Og jeg tror, at vi som hold vil fremtræde endnu stærkere i Pyrenæerne. Mine to vigtigste støtter i bjergene spanierne Roberto Heras og José-Luis Rubiera er jo nærmest på hjemmebane dér«. Intet hævntogt En britisk journalist var interesseret i at få at vide, om Armstrongs forceren på etapen til l'Alpe d'Huez også skulle ses som et hævntogt overfor den tidligere holdkammerat Kevin Livingston, der havde ydet et stort stykke arbejde for sin ny kaptajn Jan Ullrich. »Jeg kan lige se for mig, hvilken overskrift, du har forestillet dig, Jeremy« indledte Armstrong smilende sit svar. »For at hævne sig kræver det vist, at man hader folk. Og jeg hader bestemt ikke Kevin. Tværtimod holder jeg stadig meget af ham og ville være parat til at gøre hvad som helst for ham, hvis det ikke lige har med cykelløb at gøre. Jeg finder det mærkeligt og er skuffet over, at han er skiftet til Telekom. Men samtidig var jeg glad for at se, han på den svære etape kunne yde det stykke arbejde, han bliver betalt for. Han er en førsteklasses holdrytter, og jeg ønsker ham alt det bedste«.