Mandag aften kunne den 26-årige australier Stuart O'Grady have gravet sig ned i et dybt, sort hul. Et døgn senere befandt han sig i den syvende himmel, for mod al forventning lykkedes det ham efter det vildt fejlslagne forsøg i Antwerpen alligevel at erobre den gule Tour de France-førertrøje, da fjerdedagens 198,5 km fra den belgiske havneby til Liege-forstaden Seraing udviklede sig til en særdeles medrivende og afvekslende affære. O'Grady kæmpede sig med op over Ardenner-stigningerne og nåede i mål med førergruppen som nr. 31. Da samtidig strabadserne blev for voldsomme for helten fra Antwerpen Marc Wauters (Rabobank), som iført den gule trikot satte 6.36 min. til, selv om han undervejs ved passagen af hjembyen Lummen havde fået enorm moralsk opbakning, var der fri bane til Tour- tronen for Credit Agricoles australier. »Etapen til Antwerpen blev virkelig den bitreste dag i min cykeltilværelse hidtil. Jeg var så overbevist om, at jeg med tre holdkammerater ved min side i det afgørende udbrud ville erobre den gule trikot, at det kom som en enorm skuffelse, da Wauters snød mig. Jeg havde simpelthen ikke styr på, at han lå så godt til i klassementet, at han kunne gå forbi mig. Jeg kunne næsten ikke sove om natten af bar ærgrelse, og jeg var sikker, at min chance for at komme i gult i år definitivt var forpasset. Jeg tror, de følelser, der gennemstrømmede mig, kan sammenlignes med dem, en fodboldspiller, der misbruger et straffespark i den World Cup-finale, må have«, siger Stuart O'Grady med så stort et smil, at det er vanskeligt at forestille sig, at han dagen inden var så langt nede. Tilfreds med udbrud »Den første del af etapen til Seraing gik nogenlunde, som jeg havde regnet med. Rabobank var fint tilfreds med, at der kom udbrud af sted, som kunne snuppe de bonussekunder, jeg gerne ville have haft. Desuden forventede jeg, at Wauters selv ville klare paragrafferne til sidst, og det kom meget bag på mig, at han måtte slippe på stigningerne. Men pludselig åbnede der sig helt nye muligheder for mig, og endnu engang arbejdede holdet fantastisk«. Staærk Julich »Hvor lang tid eventyret varer denne gang, skal jeg ikke kunne sige. Lige nu er jeg bare så inderligt glad, men vi har virkelig en stærk trup her i Touren, selv om jeg er en smule ked af, at min god svenske ven Magnus Bäckstedt ikke er med. Om sportsdirektør Roger Legeay vil sætte holdet til at arbejde for at forsvare trøjen på den krævende etape, der forestår til Verdun, skal jeg ikke kunne sige. Han tænker nok også meget på torsdagens holdløb, hvor han givetvis sætter næsen op efter en god placering, og så kan det jo ikke nytte, at alle mand er kørt helt ned. Også fordi det ser ud til, at Bobby Julich i år er virkelig stærk. Det er jo ham og ikke mig, der skal satses på i klassementet, og jeg tror, han har en chance for at slutte mellem de 10 bedste«. Det er anden gang i sin karriere, australieren optræder som Tourens førstemand. I 1998 arvede han positionen fra Bo Hamburger, men samme dag tilstod Festinas sportsdirektør Bruno Roussel, at der havde fundet organiseret dopingmisbrug sted på hans mandskab, hvilket unægteligt overskyggede de sportslige begivenheder i cykelshowet. »Det kunne nu ikke ødelægge min glæde. For mig står det stadig som et af mine lykkeligste øjeblikke. Og nu har jeg formået at bekræfte, at det ikke var nogen tilfældighed«, fastslår O'Grady, der for få uger siden blev forlovet med sin fem år yngre landsmandinde Anne-Marie Clifford, som han mødte første gang, da hun var præmiepige under det australske etapeløb Tour Down Under, og han blev hyldet på podiet.