Politiken torsdag: En tidligere mester, Andre Agassi, USA, to tidligere finalister, Patrick Rafter, Australien og Goran Ivanisevic, Kroatien, samt Englands egen Tim Henman, er den tilbageværende kvartet, når der i morgen spilles herresingle-semifinaler i Wimbledonturneringen i tennis. Mødet mellem 1992-mesteren Agassi, der i går besejrede franskmanden Nicolas Escude i fire sæt, og Patrick Rafter, som slog svenskeren Thomas Enqvist i tre, er en yderst interessant revanche fra sidste års semifinale, hvor australieren vandt. Alligevel løber den anden semifinale med de fleste overskrifter, for her fighter arrangørnationens 26-årige Tim Henman for endelig at nå slutkampen, med udsigt til at blive Englands første Wimbledon-mester i herresingle siden Fred Perry løftede trofæet tilbage i 1936. I to tidligere semifinaler er Henman blevet bremset af den nu detroniserede græskonge Pete Sampras, USA, men i år blev den forsvarende mester som bekendt elimineret i fjerde runde af Roger Federer, og i går takkede Tim Henman så for hjælpen ved selv at besejre den 19-årige schweiziske teenage-sensation i fire sæt. Den triumf har for alvor fået den årligt tilbagevendende Hen-mania til at bryde ud i England. Goran på skyen Over for Henman sejler imidlertid en mand på en lyserød sky: Kroatiens 29- årige servekonge Goran Ivanisevic. Foruden Danmarks Kristian Pless var charmøren med det viltre sind og de uskolede manerer den eneste ikke-englænder, der i år blev tildelt et wild card, hvilket man må sige, han har forstået at udnytte. Ikke siden Australiens Pat Cash nåede kvartfinalen i 1986 har en wild card-modtager været så langt i Wimbledons herresingle, og hvem siger, det skal være slut nu for Goran Ivanisevic, der er overbevist om, at han spiller endnu bedre tennis, end da han i såvel i 1992 som 1994 og 1998 var i finalen. Spil for egen skyld »Før i tiden spillede jeg for alle andre, først for penge til behandlingen af min kræft-ramte søster, som nu heldigvis er helbredt, og dernæst for mit land, som var i krig. Men nu, efter 12 år i gamet, spiller jeg endelig kun for mig selv, og der er opstået en næsten uforklarlig indre fred i mig, lige fra den dag jeg trådte ind gennem Wimbledons porte«, siger Ivanisevic. Han har ivrigt fortalt om sin ellers splittede personlighed, en ydre og en indre Goran, samt den tredje mand, hjernemanden, der kun rykker ud i nødstilfælde. »Men han nøjedes med at købe billet i dag og blot kigge på«, grinede Goran Ivanisevic, efter at han i kvartfinalen havde besejret russeren Marat Safin 7-6 (7-2), 7-5, 3-6, 7-6 (7-3) på lidt under to og en halv time. Der var ellers lige ved at være brug for en hurtig udrykning, efter at Safin havde servet sig på 1-1 i den afsluttende tie-breaker, for her mente Goran Ivanisevic, at det elektriske udstyr, som registrerer hvis bolden rører netkanten i serven, burde have givet lyd fra sig. »Fucking machine« vrissede den venstrehåndsspillende kroat, hvilket omgående indbragte ham en advarsel fra stigedommer Ullrich. Det var dog et kortvarigt intermezzo. Ivanisevic ikke blot servede godt - 30 rene esser, hvilket bragte hans total i turneringen op på 150 - han returnerede også eminent og slog nogle vidunderlige long line-grundslag i begge sider.