Italienske cykelløb vil blive stoppet fra og med den 18. juni. Det besluttede det italienske cykelforbund onsdag som følge af forslaget om en måneds stop for cykelløb i landet, der blev fremsat af den italienske olympiske komite (CONI). Forslaget og beslutningen skal ses i lyset af dopingskandalen i dette års Giro d'Italia. Beslutningen omhandler alle cykelaktiviteter under forbundet for såvel professionelle ryttere som amatører. Etisk komite Der vil samtidig blive nedsat en såkaldt etisk komite med deltagelse af den tidligere landstræner Alfredo Martini, præsidenten for rådet for professionel cykling, Sergio Fusaro, samt sprinterkongen Mario Cipollini. Komiteen vil blive udbygget med flere italienske topryttere, holdlæger, holddirektører og løbsarrangører. Komiteen mødes den 23. juni for at udarbejde en programerklæring for etisk korrekt adfærd i italiensk cykelsport. CONIs forslag til et cykelstop i landet gik på én måneds varighed, men forbundets præsident, Giancarlo Ceruti, sagde sent onsdag, at han forventer, der bliver tale om et kort cykelstop i støvlelandet. Sandsynligvis kun indtil, komiteen har færdiggjort og underskrevet den etiske programerklæring den 23. juni. Tour-ledelse melder ud Samtidig er også folkene bag verdens største cykelløb, Tour de France, klar til at udelukke ryttere eller ledere, der har været involveret i doping. Det siger Tour de France Societetet onsdag - oven på dopingskandalen i Giro d'Italia, hvor en større politi-indsats fandt frem til masser af dopingstoffer blandt de 20 deltagende hold. »Vi agter ikke at kommentere situationen i Italien eller de juridiske forhold dér. Men vi vil ikke ignorere resultatet af den juridiske proces i Italien«, skriver societetet i en officiel pressemeddelelse onsdag - og tilføjer, at man vil udelukke enhver rytter eller leder fra at deltage i Tour de France, hvis den pågældende findes skyldig i dopingmisbrug oven på episoderne i Italien. »Hvis det bliver fastslået, at man har begået 'sportssnyd' i giroen, ja, så har man også forbrudt sig mod de etiske og sportslige principper i touren«, lyder det endvidere i den officielle pressemeddelelse fra Tour de France-organisationen. Dopingstoffer hos 18 hold Det italienske politi menes - ved en ransagning på rytternes hoteller under giroen - at have fundet dopingstoffer på 18 ud af 20 deltagende hold. Bl.a. løbets nummer to, Fassa Bortolo-rytteren Dario Frigo fra Italien, blev taget i besiddelse af dopingstoffer. Lige som folk som Alessios franskmand Pascal Hervé, Lampres Sergio Barbero og Mercatone Unos Riccardo Forconi blev sendt hjem. I alt 86 personer, heriblandt er godt halvdelen cykelryttere, bliver i øjeblikket undersøgt for 'dopingsnyd' af det italienske politi. Ni ud af de 20 hold i Giro d'Italia deltager også i årets udgave af Tour de France, der starter den 7. juli.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager