Esbjerg FB bliver i næste sæson det ene af de to nye hold i Superligaen i fodbold. Selv om der resterer to runder i 1. division, blev avancementet en kendsgerning, da træner Viggo Jensens mandskab anden pinsedag konsoliderede førstepladsen i den næstbedste række ved at nedsable nedrykningstruede Fremad Amager med 5-1 foran 6635 tilskuere i Esbjerg Idrætspark, hvor hjemmeholdet via 2-0 ved pausen øgede til 4-0, før Fremad Amager kom på tavlen med et trøstmål. Efter den 18. sejr i 28 runder, som har resulteret i bare to nederlag, kan Esbjergs førsteplads kun i teorien trues af Køge, hvis kamp mod Brønshøj først spilles torsdag, og vestjyderne er under alle omstændigheder sikre på andenpladsen. Med tre danske mesterskaber på stribe i årene 1961-1963 og endnu et i 1965 var Esbjerg FB landets førende klub i 1960erne. I 1979 snuppede klubben titlen for femte gang, men siden gik det den forkerte vej, og det blev en stakket glæde, at den i 1999 fik comeback i den bedste række efter 13 års fravær. Da kom opholdet kun til at vare en enkelt sæson, idet Esbjerg sluttede på 12. og sidstepladsen og blev degraderet sammen med Vejle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce