»Der er da altid en risiko for at sætte sig mellem to stole, men jeg tror nu vores trup er bred nok til at vi kan klare begge dele«, siger cheftræneren Benny Johansen, efter at hans Silkeborg-mandskab i den forløbne uge både blev klar til semifinalen i pokalturneringen og samtidig fastholdt frontpladsen i fodboldens superliga - med udsigt til guld - efter gårsdagens 2-0 sejr i Lyngby. Det udløste næsten mere end almindelig jubel i midtjydernes omklædningsrum, at endnu et af Silkeborgs store 'stolenumre' gik hjem i går på Lyngby stadion. »Joe, men det er jo også fordi man aldrig ved, hvor man har Lyngby, og holdet er næsten altid ekstra farligt efter en miserabel kamp som den mod AB sidste gang. Vi kom imidlertid efter en sejr, og efter at have overstået Lyngbys pres i starten havde vi, ikke mindst i 2. halvleg, styr på det hele«, vurderede Benny Johansen, og fik medhold af sin kollega, Poul Hansen, længere henne på gangen. Kedelig modstander »Silkeborg er et 'kedeligt' hold at spille mod, for hvis man ikke scorer først, så tager det sig god tid og lukker dampen ud af kampen. Når man så som os kommer bagud 0-2, og samtidig kaster et blik hen på deres bænk, hvor der sidder to stærke forsvarsspillere på spring, er det klart, at optimismen ikke er den største«, sukkede Lyngbys cheftræner. »Groft sagt har vi jo heller ikke selv scoret i en måned, og selvom vi var kommet endnu tættere på mod Silkeborg, havde Peter Kjær såmænd nok også hevet et par klasseredninger ud af ærmet«, tilføjede Poul Hansen. Individuelt rejste de fleste af Lyngby-spillerne sig efter den pauvre indsats i 0-4 kampen mod AB, anført af stærkt fightende Morten Petersen og Ayeni Bosun. 20 gode minutter Men holdmæssigt hang det ikke sammen, og bortset fra de første angrebsivrige 20 minutter, hvor Lars Larsen misbrugte et par åbne tilbud og Bradley August skød på roden af stolpen, var den gal med den indbyrdes forståelse af løbebanerne, teknikken i tæmningerne og bevægelserne for boldholderen. I stedet kunne man nikke anerkendende den taktiske disciplin og de indarbejdede systemer, Silkeborg mestrede og som førte til begge målene. Ved det første, efter 34 minutter, sagde det bare ping-pong-dynamolygte i et velgennemført angreb i højresiden, startet af Jacob Juhl og videreført af den meget flittige kantspiller Per Ottosen samt den overlappende back Morten Bruun, på hvis indlæg fra baglinjen den diagonalt løbende Thomas Poulsen resolut knaldede bolden ind bag en sagesløs Per Fahlström. Ved det andet, midtvejs i 2. halvleg, kunne Brian Pedersen på et hjørnespark sigte efter hele tre holdkammerater ved nærmeste stolpe, og af disse fikserede Thomas Røll den bagved hoppende Ayeni Bosun, så denne uheldigvis headede bolden bagover og ind i eget net. »Javist øver vi da den slags dødbolde, men det var nu også dårlig opdækning af Lyngby. Det lignede da en lille smule selvmord, gjorde det ikke?«, funderede Benny Johansen. En arbejdssejr Han karakteriserede indsatsen i Lyngby som en 'arbejdssejr', men hans arbejdere er førsteklasses med fundamentet i et solidt forsvar der kun kan bringes på hælene med højt tempo og gentagne dybdeløb - og det magtede Lyngby ikke i længden. Silkeborg ligner et seriøst bud på det danske mesterskab. »Men der er lang vej endnu. Foreløbig ser jeg det som et udskilningsløb med fire deltagere, Brøndby - der har rutinen og næppe får gummiben - FC København, FC Midtjylland og så os. Vi nærmer os sikkert først en afgørelse, når vi begynder at mødes indbyrdes«, lød Benny Johansens analyse.