Politiken onsdag: Der skal nye tiltag til, hvis tennis, badminton og bordtennis vil vinde nogle af de tabte medlemmer i aldersgruppen 18-25 år tilbage. Tiden er ikke længere til, at unge stiller sig tilfredse med at få en bane at spille på og et par stjerner at se op til. I dag kræves der fuld valuta for kontingentet. Som omtalt i Politiken i går har de tre store ketsjersportsgrene på bare otte år mistet mellem 50 og 80 procent af medlemmerne i aldersgruppen 18-25 år, og langt hovedparten af dem er nu at finde andre steder i idrætsbilledet. Aerobic Konsulent Thomas Karlsson fra PLS Rambøll har netop færdiggjort en rapport om unges valg af idrætsgrene. Her er 300 tidligere badminton-, tennis- og bordtennisspillere blevet spurgt om, hvad de nu laver. »Langt hovedparten dyrker stadig idræt. De gør det bare andre steder, og for eksempel er der næsten 20 procent, som er begyndt til aerobic i stedet, mens fodbold også tiltrækker en stor procentdel, så det passer med henholdsvis pigerne og drengene. « »Alt i alt tyder undersøgelsen på, at de unge søger hen, hvor der enten er mere klubliv, eller hvor de selv kan bestemme, hvad de vil have ud af medlemsskabet«, siger Thomas Karlsson. Han hamrer dermed en tyk pæl igennem forestillingen om, at hvis eliten indenfor en idrætsgren har fremgang, så kommer bredden også. Troløse unge Camilla Martin og Peter Gade kan vinde nok så mange turneringer, uden at det hjælper badmintonsporten til at holde på de 18-25-årige i klubberne, hvis ikke de unge bliver tilbudt ordentlig træning og spændende klubliv. En konklusion, der stemmer fuldt overens med idrætsforsker Bjarne Ipsens opfattelse af de unges krav til den moderne idrætsforening. »Det er en sejlivet myte, at elite automatisk skaber bredde, men den holder bare ikke i praksis - specielt ikke nu, hvor de unge ikke på samme måde er trofaste overfor deres idrætsgren. Bare fordi man er begyndt at spille badminton, betyder det ikke længere, at man nødvendigvis gør det resten af sit liv«, siger forskeren, der sidder i Kulturministeriets arbejdsgruppe Idrætsforsk. Han er ikke overrasket over ketsjersportens problemer. »Jeg tror måske, at netop de tre idrætsgrene her tidligere er kommet lidt for let til deres succes. I 1970erne skulle alle spille badminton og i 80'erne var det tennis. Dengang var det nok for klubberne at have en bane og en tavle, hvor folk kunne skrive sig på, mens billedet unægteligt er et andet i dag. Nutidens unge skal have langt flere muligheder i deres klub«, lyder vurderingen fra Bjarne Ipsen.