Politiken mandag: Mere end halvdelen af superligaspillerne over 28 år har ikke gjort sig de store tanker om, hvordan de skal få et job, efter at karrieren er slut, selv om de kun har få år på de danske stadioner tilbage. Og kun 15 pct. har en uddannelse, men den er oftest forældet og ikke meget værd. Tallene kommer fra en spørgeskemaundersøgelse, som Spillerforeningen har gennemført i otte af Superligaens 12 klubber. »Spillere på topplan koncentrerer sig om karrieren og deres øjeblikkelige præstation. Men mange vil få problemer om få år, når de skal skifte fodboldtilværelsen ud med en civil karriere, og i fremtiden bliver problemerne endnu større«, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland. »Unge spillere bliver i dag fuldtidsprofessionelle tidligere, og snart vil faktisk ingen have en uddannelse, når karrieren slutter. Det bliver et stort problem for mange. De er i 30erne og på bar bund, ofte uden penge nok til at kunne bruge flere år på uddannelse«, siger Mads Øland. Klarer sig med folkeskolen Af de unge spillere i superligaklubberne har næsten hver fjerde kun en folkeskoleuddannelse. »Tendensen i øjeblikket er, at de unge talenter ikke en- gang afslutter deres EFG, HTX, handelsskoleuddannelse eller gymnasiet. De satser alt på karrieren, men det giver altså tilbageslag, når de skal skabe et liv efter karrieren«, siger Mads Øland, der i samarbejde med klubberne vil prøve at få de unge spillere til at afslutte deres ungdomsuddannelse. Det er den massive indførelse af fuldtidsprofessionalisme i begyndelsen af 1990erne, som har bragt de sociale problemer ind i fodbolden. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen foreslår ordninger, så spillerne kan uddanne sig, imens karrieren løber, men den tror Mads Øland ikke på. Ifølge undersøgelsen er kun syv procent af de professionelle spillere i gang med en uddannelse. »Der er simpelthen ikke overskud til at uddanne sig, mens man spiller topfodbold på fuldtid. Jeg er sikker på, at undersøger man de syv procent, som er i gang med en uddannelse, så vil det vise sig, at mange dropper ud af uddannelsen igen eller bruger uhørt lang tid - helt op til 15 år - på uddannelsen«, siger Mads Øland, der understreger, at spillerne må holde sig intellektuelt i gang, mens de spiller. Men tage en erhvervsrettet uddannelse, det går ikke. Tvungen opsparing Spillerforeningen har i samarbejde med Divisionsforeningen aftalt en tvungen opsparingsordning, hvor spillerne, der i gennemsnit tjener omkring 400.000 kroner om året, får ti procent ind på en konto hver måned, arbejdsgiveren, klubben, lægger to tredjedele. Men en tvungen ordning kræver et lovindgreb, eventuelt en skattelettelse, fra regeringen, så den kan blive attraktiv nok. For to år siden, da forslaget sidst var oppe, var regeringen ikke interesseret i at hjælpe. I alle andre lande, Holland, Italien, Spanien, England, Belgien og Norge eksisterer en opsparingsordning allerede, og kulturministeren er da også positiv. »Man bør lave nogle opsparingsordninger. Det er jo ofte svimlende summer, som spillerne tjener, så man må sørge for, at pengene strækker sig over et livsforløb, og det må spillerne have hjælp til«, siger Elsebeth Gerner Nielsen, der dog ikke forholder sig konkret til konkrete politiske initiativer, før forholdene bliver grundigt undersøgt.