Syv danske medaljer er den officielle målsætning ved de paralympiske lege (PL) i London, der begynder i dag. Men de danske atleters vej til sejrsskammelen bliver længere end nogensinde før. »For år tilbage lå vi langt fremme i konkurrencerne og var blandt de ti bedste nationer i verden. Den tid er for længst forbi. Vi bliver stille og roligt kørt bagud i medaljestatistikkerne«, siger Karl Vilhelm Nielsen, der er bestyrelsesformand i Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF). Inden for de seneste ti år er handikapidrætten blevet mere og mere professionel i udlandet, og det giver årets 28 danske PL-atleter svære konkurrencevilkår, fordi midlerne herhjemme ikke er til store træningslejre og deltagelse i internationale stævner.
LÆS OGSÅ De paralympiske lege er et teknologisk kapløb
»De andre lande er virkelig begyndt at satse på PL, og de har økonomi til at gøre det bedre, hvor vi har stået stille, og vi har slet ikke kunnet følge med«, siger Karl Vilhelm Nielsen.
Men hvor vigtigt er det overhovedet, at Danmark har succes ved PL?
»PL er en vigtig brik i Danmarks samlede idrætsbillede. En nation som Danmark med velfærd og forståelse for handikappede kan ikke tillade, at den brik bliver mere og mere utydelig. Det hører med til en nation, og med den idrætskultur vi har«.
Det danske PL-budget er over fire år på godt 11 mio. kr., blot halvdelen af svenskernes budget over fire år. Også Storbritannien, Tyskland og Holland bruger svimlende summer på PL i forhold til Danmark. I Holland får PL-atleterne eksempelvis den samme støtte som OL-atleterne.
Kun støtte til udvalgte idrætter
Team Danmark støtter PL med 800.000 kr. om året, men det er kun PL-atleterne inden for bordtennis, atletik, svømning og ridning, der får glæde af støttekronerne. Det skyldes, at disse sportsgrene er mest udbredte og bliver dyrket på et højere niveau.
Derfor får atleterne inden for eksempelvis sejlads og goalball ingen økonomisk støtte fra Team Danmark, men må søge penge gennem specialforbund og private sponsorer. En af de atleter, der mærker den øgede konkurrence fra udlandet, er den 54-årige PL-sejler Jens Als Andersen, som stiller op for fjerde gang.
Batmand bærer den danske fane ved handicap-OL »Der er ikke tale om, at vi kommer til at sakke bagud. Vi gør det allerede«, siger Jens Als Andersen og fortæller, at han i London ingen medaljeambitioner har. Foruden støtte gennem Dansk Sejlunion har Jens Als Andersen selv skaffet penge til sin PL-deltagelse. »Der er kun en af PL-sejlerne, som ikke kan leve af sporten; det er mig. Selv nummer 2 og 3 i de andre lande kan ofte leve af det«, siger sejleren. Umuligt at leve af sin sport Også blandt flere af PL-debutanterne frygter de konkurrencen fra de pengetunge nationer. En af de nye atleter er den 21-årige skytte Jonas Legaard Andersen, som lider af muskelsvind. Han har store medaljedrømme, men erkender samtidig, at konkurrenternes langt bedre vilkår gør chancerne for medaljer minimale.
