Vinokourov fandt tilbage til vinderrollen

Alexandre Vinokourov er blevet 35 år, men han kan stadig vinde cykelløb. Arkivfoto.
Alexandre Vinokourov er blevet 35 år, men han kan stadig vinde cykelløb. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Knap tre uger efter at have udstået sin toårige dopingkarantæne hyldedes det kasakhiske nationalidol Alexandre Vinokourov her til aften som vinder af enkeltstarten i det franske etapeløb Tour de l’Ain. På den ni km lange distance var Vinokourov suverænt stærkest, idet han noteredes for 9.50 min, hvilket var 10 sek. hurtigere end hollænderen Michiel Elijzen (Silence-Lotto) på andenpladsen. Chris Horner i førertrøjen Amerikaneren Chris Horner (Astana), der i sidste øjeblik blev vraget til Tour de France, men nu er på kurs mod Vuelta a Espana, blev nr. 3 yderligere tre sek. bagude, og det var tilstrækkeligt til, at han erobrede førertrøjen. Den 37-årige amerikaner, der er så godt som sikker på at følge med Lance Armstrong til det ny Team RadioShack, har de to Cofidis-holdkammerater franskmanden David Moncoutié og esteren Rein Taaramae som de nærmeste rivaler i det samlede klassement. De er henholdsvis 20 og 23 sek. efter Chris Horner. Vinokourov mistede tid i kuperet terræn Tidligere på dagen havde Vinokourov sat sine muligheder i den samlede stilling over styr. På den 102 km lange etape, som afvikledes i kuperet terræn, kom kasakheren i mål som nr. 46 i en gruppe på knap 30 ryttere, der noteredes for et minus på 3.39 min. til den franske vinder Ludovic Turpin (Ag2r).

LÆS OGSÅ Vinokourov er ude i kulden hos Astana

Det var i denne styrkeprøve, Chris Horner lagde grunden til den overordnede føring, idet han var med i det fire mands udbrud, som kom sammen til mål. I spurten måtte amerikaneren se sig overtrumfet af franskmanden, mens Moncutié og Taaramae besatte de to næste pladser.

Turpin overtog førertrøjen, men havde den altså kun for en kort bemærkning.

Første sejr siden Touren 2007
For Vinokourov var der tale om den første sejr siden 23. juli 2007, da han kom alene til mål på 15. etape i Tour de France.

Glæden over den triumf holdt sig dog kun i få timer. Så indløb meldingen om, at en dopingkontrol tidligere under Touren havde afsløret, at Astana-kaptajnen havde gjort sig skyldig i bloddoping.

Det førte til, at kasakheren og hele holdet omgående forlod den franske begivenhed efter kraftige opfordringer fra løbets direktion.

Kostede Contador Tour-start

Det var ligeledes denne hændelse, der var skyld i, at Alberto Contador sidste år ikke fik lejlighed til at forsvare sin Tour de France-sejr fra 2007.

Spanieren havde ganske vist intet med Astana-skandalen at gøre, men skiftede op til 2008 fra det lukkede Discovery Channel til det kasakhiske mandskab, som fuldstændig udelukkedes fra Touren.

I Tour de l’Ain stiller Alexandre Vinokourov op for det kasakhiske landshold, mens han venter på at få afklaret, om der atter er job til ham på Astana.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her