Danmark har entydigt forbedret sit resultatmæssige niveau, siden Team Danmark blev oprettet i 1984. Resultaterne de seneste fem år har endda været så gode, at to eksperter stiller spørgsmålet: Er Danmark på vej mod en guldalder?
Rasmus K. Storm, der er senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut, og Klaus Nielsen, der er professor i institutionel økonomi ved Birkbeck, University of London har kigget nærmere på, hvordan Danmark historisk set har klaret sig ved internationale konkurrencer. Både før og efter Team Danmark blev grundlagt i 1984.
»Uanset hvilken målemetode vi anvender, tyder det på, at Danmarks resultater de sidste fire-fem år har løftet sig et niveau i forhold til tidligere. Det er en tendens, der viser en forbedring«, siger Rasmus K. Storm og tilføjer:
»Det er kun en ny guldalder med det forbehold, at den virkelige prøve står ved OL i Brasilien i 2016. Hvis vi fastholder niveauet siden OL i London i 2012, er niveauet hævet, og vi har omstillet os til den internationale konkurrencesituation«, forklarer han.
Mærkbar fremgang
Dermed udfylder de danske atleter til fulde den rolle, de var tiltænkt, da Team Danmark blev oprettet i 1984.
»Danmark havde svært ved at klare sig i de internationale konkurrencer, fordi der var et stigende pres, og det krævede mere. Ved Team Danmarks oprettelse var elitearbejdet mere tilfældigt. Der var specialforbund, der havde ideer, men der var ikke selvstændige midler til overordnet at satse på det«, forklarer Rasmus K. Storm.
I de to eksperters undersøgelser gennemgår de blandt andet udviklingen i vundne medaljer ved OL, VM og EM, ligesom der er oversigter over placeringer i top 8.
Men selv om der er en klar fremgang fra de danske præstationer fra OL i 1972 og frem til slutningen af 2014, har udviklingen ikke udelukkende været positiv. Ligesom fremgang i vundne medaljer kan skyldes eksempelvis østblokkens fald.
Overordnet har fremgangen dog været mærkbar, fortæller Rasmus K. Storm.
»I dag overpræsterer vi. Vores brede analyse viser en fremgang, hvor der er fluktationer undervejs. Noget skyldes tilfældigheder. Andet skyldes, at vi bare klarer os godt i specielle sportsgrene. For fire-fem år siden var der udsigt til, at Danmarks konkurrenceevne var presset, men det tyder på, at en række justeringer har resulteret i, at man har fået slebet klingerne«, siger han.
Slår nordiske naboer
Justeringen har blandt andet været af den årlige Team Danmark-støtte til atleterne.
Tidligere blev støtten bredt ud til et større antal specialforbund med mindre fokus på medaljepotentialet, men det er afløst af en mere fokuseret støtte, hvor der bliver satset mere snævert på sportsgrene, der har medaljepotentiale.
Det betyder også, at presset er øget på de allerdygtigste atleter, for Team Danmark forventer medaljer som bytte for investeringen, forklarer Rasmus K. Storm. Desuden står en række specialforbund uden for Team Danmarks støttekoncept.
Omlægningen har dog haft en positiv indvirkning, hvis målet er medaljer.
For Danmark klarer sig bedre end både Sverige og Finland, der tidligere var blandt de mest vindende nationer, når man ikke inkluderer vintersportsgrene.
Viktor Axelsen:
Viktor Axelsen: Jeg spiller ikke for andres skyld overhovedetLigesom andre sammenlignelige lande som Norge, Belgien, Schweiz og Østrig klarer sig dårligere, når det gælder de største stævner.
Samtidig kigger Danmark meget på, hvorfor lande som New Zealand og Australien eksempelvis klarer sig bedre end Danmark. Og det er generelt kendetegnende for branchen, fortæller Rasmus K. Storm.
Han vurderer, at det kan blive en svær opgave at fastholde niveauet, når flere lande vil kæmpe med om medaljer og lader sig inspirere af konkurrenterne.
fortsæt med at læse
