Jakob: »Nu kan jeg godt se, at jeg var i fare for at blive ludoman. Men det kunne jeg ikke, da jeg begyndte at spille for to år siden – dengang jeg var 14 år og gik i 7. klasse. Når jeg ser tilbage på den tid, var min hverdag meget som en ludomans: Kiggede på sportsresultater på telefonen som det første, når jeg vågnede. Snakkede om sport og odds i frikvartererne. Tog ned at spille efter skole – og nogle gange også før. Afventede kampene. Og så startede det forfra«.
Jakobs mor: »Det gik helt amok med at tjekke kampe. Ding-ding, sagde telefonen konstant, og han var på computeren morgen, middag og aften. Det kom til at være styrende i hans hverdag. Jeg kunne mærke, at det var slemt og fyldte alt for meget, fordi han blev aggressiv. Han har endda stjålet penge fra mig for at kunne spille«.
