Forleden talte jeg med en tidligere sportsmand – jeg kan ikke lige huske hvem – om den svære overgang fra at være en slags beundret og elsket stjerne til at være forhenværende, grå og nærmest ingenting.

Jeg kan heller ikke huske – der er jo for pokker rigeligt at holde styr på fra morgen til aften, ikke sandt – hvad der egentlig satte samtalen i gang, men rasende interessant var den.