Håndbold: De danske håndboldkvinder havde allerede udspillet deres rolle i kampen om OL-billetter, efter nederlag til både Rumænien og Montenegro. Men den sidste kamp skulle spilles i OL-kvalifikationen i Danmark. Og den vandt et reservespækket dansk mandskab med knusende sikre 38-17 over Uruguay.
Curling: De danske curlingkvinder gjorde et fornemt comeback søndag, da Danmark ved VM besejrede USA med 8-7 i en kamp, der blev afgjort efter ekstra ende. Danmark kom foran efter anden ende med 1-0, men efter femte ende var stillingen 2-2. Herefter bølgede det frem og tilbage mellem de to nationer, inden det hele skulle afgøres i en ekstra ende, hvor Danmark sikrede sig sejren.



























