Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Sport

Sportsblik: Før borgerkrigen bryder ud i Aarhus

Hvem har retten til landets smukkeste stadion? Fodboldbutikken AGF – eller de graciøse atleter i Aarhus 1900?

Sport

Selvfølgelig er det her en påstand: at det røde stadion i Aarhus er det smukkest beliggende i landet.

For hvor kan man ellers gøre krav på titlen? Vejle Stadion, Randers Stadion, det historiske Østerbro Stadion, Odense Stadion – eller måske Høje Bøge Stadion i Svendborg?

Måske, måske. Men så alligevel – nej. For når alt kommer til alt, så har intet andet dansk sportsanlæg, ingen anden dansk idrætspark, den samme storhed og skønhed over sig som i Aarhus.

Der, på grænsen mellem byen og Marselisborgskovene, er der virkelig tænkt og bygget med overblik: en væddeløbsbane til krikker, en cykelbane, en håndboldhal – nu arena, naturligvis – og et stort colosseumagtigt fodboldstadion med atletikbaner. Og det hele er pakket ind i alleer og knejsende træer.

Når jeg tager turen ad Stadion Allé mod den hvide søjleport i den nærmest romeragtige, men bornholmerrøde hovedbygning på det, der i vor kommercielle tidsalder hedder Ceres Park & Arena, ja så bliver den gamle prolapsopererede ryg en anelse rankere i respekt for synet, tanken og historien.

NU KAN JEG imidlertid forstå, at det nok er klogest at dæmpe rankheden og dukke hovedet, når jeg nærmer mig det ølsponsorerede stadion. For der skydes med skarpt i kvarteret.

Og det skyldes, at direktør Jacob Nielsen fra den sjælden vindende superligaklub AGF har meldt ud, at det må »være åbenlyst for enhver, at AGF fortjener et ordentligt stadion. Det har vi bevist en gang for alle«.

Ordene faldt bl.a. i avisen Berlingske. Efter at, hævdes det, omkring 20.000 AGF-tilhængere – og det skulle være beviset – var daffet ind i Parken i København for at se Aarhusklubben forsøge sig mod stormægtige FCK i fodboldrigets pokalfinale.

Men selv om AGF tabte kampen, lagde det ikke nogen dæmper på direktør Nielsen: »Vi har det eneste stadion i hele Nordeuropa med en løbebane«, påstod han frejdigt – og ’krævede’ et nyt fodboldstadion inden sommeren 2020.

»Placeringen er ikke noget kardinalpunkt for os«, sagde han også, mens han dog samtidig mere end antydede, at AGF fortsat gerne vil spille sine fodboldkampe for enden ad Stadion Allé.

HVAD ER det så, manden på fodboldkontoret forestiller sig?

At der ryddes noget skov, så der kan bygges et nyt stadion til 30.000 tilskuere? Lige ved siden af det stadion, der i dag har 19.443 siddepladser?

Eller at det nuværende stadion med de for fodboldfolket fandens irriterende løbebaner jævnes med jorden af dynamitstænger og snerrende bulldozere – blot 15 år efter at anlægget blev gennemmoderniseret og udvidet til sin nuværende størrelse? Og at der bygges et nyt stadion på tomten? Mens atletikfolkene sendes et andet sted hen?

Det lyder som frås til mellem en halv og en hel milliard kroner. Og hvem har råd til det? Det har ingen.

LØBEFOLKET i Aarhus – og tro mig, intet andet sted løbes der så meget som i Aarhus, her, der og alle vegne – vil selvfølgelig ikke væk fra det nuværende stadion.

Bevares, hækkeløberstjernen Sara Slott Petersen har skam den største forståelse for AGF’s behov for at få et intimt stadion, hvor tilskuerne er tæt på banen – men atletikklubben vil ikke vige pladsen.

MEN HØR HER: Hvad er billigst: at bygge et nyt fodboldstadion til 20.000 eller 30.000 tilskuere eller et nyt atletikstadion til 2.000 eller 3.000 tilskuere? Og hvad er det nemmest at finde plads til?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg elsker atletik, jeg er pjanket med det. Men det er der sandelig ikke mange, der er. Jeg skal dog ikke påstå, at atletik er en døende idrætsgren, for det er ikke tilfældet. Men den er lille her i landet – og på tilskuersiden er den endog meget lille.

Derfor vil det være ganske bizart, såfremt Sara Slott og kammeraterne i Aarhus 1900 kommer til at være alene på et mægtigt tribunestadion med små 20.000 siddepladser.

AF SAMME grund bør gode folk i Aarhus – folk med overblik, fløjlsbukser, krøllede hjerner og uortodoks tænkning – købe en lækker kanelstang, hælde te i kopperne og sætte sig ned og diskutere en bæredygtig løsning på dette problem.

Andre steder, bl.a. i den pragtfulde by Køge, har man løst den samme problematik ved at opføre et helt nyt atletikstadion liiige ved siden af det oprindelige stadion. Det bør også kunne lade sig gøre i Aarhus – om det så skal være inde på midten af trav- og galopbanen eller ved at nappe et skovhjørne.

Og her ser jeg helt bort fra den meget spektakulære løsning, det vil være at skabe årtusindets mest opsigtsvækkende stadionplacering: på toppen af kunstmuseet ARoS, hvor den snurrige kreatør Olafur Eliasson allerede har vist vejen med sin regnbue.

Ja, det kan give lidt bøvl med spydkast og hammerkast, men det kan vel løses. Hvor der er vilje, er der vej.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce