Politiken fredag: Der er udsigt til en ualmindelig hed sommer i den danske fodboldverden. Mens andre holder sommerferie, skal de hjemlige organisationer nemlig afgøre, hvordan det nye sæt transferregler - fastlagt af EU-kommissionen, FIFA og UEFA - bedst overføres til Danmark, hvor fodboldens ledere ellers indtil videre har kunnet følge slagsmålet sådan lidt fra sidelinien. Herhjemme eksisterer der nemlig allerede en overenskomst mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen, der klart bestemmer, hvad der sker, når en spiller vil skifte fra en klub til en anden. Den aftale vil de internationale fodboldorganisationer foreløbigt respektere fuldt ud, hvilket reelt stiller danske spillere i en særstatus - i hvert fald indtil overenskomsten skal genforhandles til sommer. 30. juni er således udløbsdatoen på den nuværende aftale, og alt tyder på, at det i lyset af de omstridte nye internationale regler bliver særdeles vanskeligt at blive enige om en ny. »Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at acceptere nogen former for regler, hvor spillere skal koste penge, når deres kontrakt er udløbet«, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, der i bund og grund synes, at den danske model er god nok, som den ser ud nu. I Divisionsforeningen ønsker man imidlertid så vidt muligt at implementere de internationale regler, så der ikke er forskel på Danmark og andre lande. »Vi er nødsaget til at tage hensyn til, hvad der er blevet vedtaget internationalt. Ellers vil der jo også komme et politisk pres på Danmark. Derfor må vi vurdere de konsekvenser, reglerne kan få herhjemme«, siger divisionsklubbernes formand, Peter Iversen, hvis medlemmer hidtil har udtrykt tilfredshed med de nye regler, som forhindrer spillere i at skifte klub for et godt ord. Mads Øland mener derimod, at de nye regler vil føre specielt unge spillere tilbage til tiden før Bosman-dommen, hvor de kan risikere at blive stavnsbundet til en klub, og spillernes forhandler er overbevist om, at hans medlemmer er klar til at sætte hårdt mod hårdt. »Jeg har da hørt spillere tale om at strejke, hvis det bliver for vanvittigt«, lyder meldingen fra Øland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























