Endnu halvanden time efter målpassagen skyllede jubelråb og applaus op omkring Laurent Jalabert. Ganske vist ikke i en størrelsesorden, som da han storsmilende hyldedes på podiet i Verdun efter sin forrygende etapegevinst og modtog øredøvende dokumentation for, at han stadig er en af Frankrigs populæreste idrætsudøvere. Men tålmodigt ventede talrige cykelentusiaster, så de kunne gratulere deres helt, efter at han havde været gennem en sejrherres obligatoriske pligter, hvoraf dopingkontrollen er den sidste, og han måtte kæmpe sig vej frem til den ventende CSC Tiscali-bil, som med Bjarne Riis ved rattet omsider kunne transportere dagens hovedperson hjem til hvile på hotellet. Forud var gået 5 timer, 17 minutter og 49 sekunder på en nervepirrende 215 km lang 4. Tour de France-etape, som bragte den professionelle cykelkaravane fra Fleche Wallone-byen Huy tilbage til Frankrig. Længe tegnede det til en katastrofal dårlig dag for det danske mandskab, da storholdene Telekom, US Postal og Once spillede med musklerne. Men Jalaberts formidable vilje vendte et truende nederlag til glorværdig sejr - en overdådig personlig triumf for franskmanden efter et plaget forår med langvarigt fravær, og en kærkommen opmuntring for hans danske arbejdsgiver, der ellers syntes at være kommet skævt ind på scenen i verdens største cykelskuespil. Godt 30 km fra mål greb Laurent Jalabert ud efter lykken. Jagten på førergruppen med alle klassements-stjernerne var netop succesrigt tilendebragt, og efter at have sundet sig lidt kunne den 32-årige kaptajn udnytte det ressourceoverskud, han trods en barsk dag stadig var i besiddelse af - ikke mindst takket være holdkammeraters uegennyttige indsats - til sammen med Ibanesto.coms spanske topnavn Francisco Mancebo at stikke efter den belgiske slider Ludo Dierckxsens (Lampre). Is i maven De tre arbejdede forbilledligt sammen, og først da afstanden til feltet med 20 km tilbage var nået op på 1.20 min., reageredes der bagude. Det var det franske Bonjour-mandskab, som åbenbart havde sat sig for, at det ville fejre Tourens tilbagevenden til fædrelandet efter en afstikker til Belgien med gevinst. Men trods en ihærdig kollektiv indsats, formåede Bonjour ikke definitivt at neutralisere forspringet. Først da indehaveren af den gule førertrøje Stuart O'Grady sendte et par af sine Credit Agricole-holdkammerater frem for at afværge attentatet mod tronen, begyndte det at se faretruende ud for trioen. Ved tre kilometer banneret trådte Jalabert an på en lille stigning, og tilsyneladende lykkedes det ham at slippe af med sine to følgesvende. Dierckxsens ville imidlertid ikke give sig så let, han nåede op igen en km senere, og derefter var der lagt op til den spurtduel, som franskmanden afgjorde til sin og CSC Tiscalis fordel. »Det gjaldt virkelig om at have is i maven til sidst. Jeg vidste udmærket, at belgieren ikke var sådan at bide skeer med, og det er jo efterhånden længe siden, jeg har kørt en spurt, hvor der stod en sejr på spil. Det var da også derfor, jeg prøvede at køre alene. Jeg ville gerne skabe afgørelsen så tidligt som muligt. Men heldigvis viste det sig jo i den sidste ende, at jeg havde kræfter til at udføre også den alternative plan«, fortæller Jalabert, hvis seneste gevinst i et betydende løb ligger tilbage til 11. juni sidste år, da han slog til på 7. etape i Dauphiné Libéré, men i øvrigt er oppe på 137 karrieren. Og tre af disse er nu hentet på Tour-etaper. Med de 20 sekunders bonus plus de syv, der på stregen var tilbage af forspringet til feltet, avancerede Laurent Jalabert til andenpladsen i klassementet 18 sek. efter O'Grady, men foreløbig giver han slet ikke udtryk for at nære ambitioner om en samlet topplacering. »Jeg kender mine begrænsninger i bjergene, så lige nu nøjes jeg med at glæde mig over etapesejren. Den markerer en slags ny start for mig. Det har været svært at komme igennem det første halve år uden overhovedet at vinde. Det har jeg jo aldrig prøvet for. Når man plejer at være først over stregen mindst en halv snes gange hver sæson, kræver det tålmodighed at gå at vente på, at det skal lykkes igen. Men jeg har hele tiden vidst, at det gjaldt om langsomt at genopbygge fysikken efter mit uheld med faldet fra stigen. Og det har da været en kamp at komme tilbage. Både i den periode, hvor jeg udelukkende skulle koncentrere mig om genoptræningen. Og siden 18. april, da jeg startede i Fleche Wallone, hvor jeg har været på jagt efter min tidligere form««, siger Laurent Jalabert under det traditionelle vinderpressemøde i kæmpebussen, der altid er placeret i målområdets umiddelbare bagland, og hvorfra der er direkte tv-forbindelse til pressecentret.