David Duval trådte frem foran fænomenet Tiger Woods og fik med triumfen i en dramatisk British Open-finale endelig sin første Major-titel i golf. Ligesom Colin Montgomerie har David Duval meget mod sin vilje aspireret kraftigt til prædikatet 'den bedste af dem for hvem det aldrig vil lykkes at vinde en Major-turnering'. 'Monty' hænger stadig på den, men i går trådte Duval, den 29-amerikaner med de karakteristiske mørke solbriller, for alvor ud af sin berømte landsmand Tiger Woods skygge og indskrev sig i kraft af British Open-mesterskabet i sin idræts kongerække. Samtidig blev den senere tids mærkværdige USA-dominans i denne turnering endnu en gang understreget, for det var sjette gang ud af de sidste syv års British Open, at en amerikaner løftede trofæet, rødvinskanden i sølv, og indkasserede førstepræmien, i år til en værdi af 7,5 millionerkr., i den ældste af de fire store Major-turneringer. Men den mest tætte finale - 19 spillere var inden for to slag afførstepladsen før de sidste 18 huller - i mesterskabets 130-årigehistorie, kunne måske have fået en anden afslutning, hvis det ikke havde været for en dramatisk straffe-aktion. Woosnams brøler Den omfattede den lille walisiske veteran Ian Woosnam, en af de absolutte favoritter hos de 40.000 tilskuere, der proppede Royal Lytham-banen ved Blackpool fuldstændig til, og den resulterede i, at han på 2. huls teested blev idømt to straffeslag, da det viste sig, at han havde 15 køller, en for meget ifølge reglerne, i sin bag. Straffen, som Woosnams caddie Miles Byrne naturligvis burde have hindret ved inden starten at have bragt orden i kølle-arsenalet, kom som et ekstra chok, fordi Woosnam netop havde indledt med en forrygende birdie på det korte 1. hul efter et teeslag, der landede bolden blot 30 cm fra flaget. Så frem for at rykke alene i front, syv slag under par, gled Ian Woosnami stedet tilbage i titelaspirant-køen, fem under par, og det var en rædselsfuld psykisk belastning, som da også omgående kostede ham bogeys på både tredje og fjerde hul. Derfor er der også grund til at løfte på kasketten for den 43-årige veteran, fordi han siden hen tog et gevaldigt tag i sig selv og fightede voldsomt for at komme tilbage i front. Først med en eagle på sjette hul, og så med to birdies på henholdsvis11. og 13. hul efter nogle forrygende lange putts. Satsningen kostede dog bogeys på både 15. og 17. hul, men der kom endnu en birdie ind imellem på 16. hul, og selvom den lille waliser med det glødende puttejern havnede på en delt tredjeplads med 278 slag, seksunder par, så var han for mig at se den moralske toer i dette mesterskab. Woosnam kunne i det mindste trøste sig med, at indsatsen nu betyder, at han har slået sig op i top 10 på den europæiske Ryder Cup-liste. Dagen var Duvals Men dagen tilhørte naturligvis først og fremmest David Duval, manden som ind til i går kunne se tilbage på ni top 10-placeringer iMajor-turneringer, men aldrig nogen sejr. Duval var klart den mest konstante af de fire spillere, der delte føringen efter tredje runde, alle i seks slag under par. Foruden ham selv var det Woosnam og de to tyskere Bernhard Langer og Aleksander Cejka. Med Ian Woosnam borte næsten fra start og med en Cejka der også hurtigt gled ud af topstriden, koncentrerede interessen sig om den sidstudslående førerbold Duval-Langer. Duval gik et slag foran sin spillende makker i kraft af en birdie på tredje hul, men det blev på de to lange par 5-huller, 6. og 7. hul, at amerikaneren for alvor tog afstand. Han præsterede birdies på dem begge, gik til 10 under par med en birdie på det lange 11. hul og så sig ikke siden tilbage. Dagens eneste bogey,på 12. hul, blev således omgående byttet ud med en birdie på 13. hul. Angreb fra Clarke Bernhard Langer tændte aldrig rigtig til. Han havde pars frem til 11. hul. Så fulgte to bogeys, men også to birdies. Den 43-årige tyske veteran havnede på den tredjeplads, som blev delt af ikke færre end seks spillere. Blandt disse var, foruden Woosnam og Langer, også sydafrikaneren Ernie Els, der dog aldrig på noget tidspunkt var oppe og snuse til førstepladsen. Det var de øvrige tre, amerikaneren Billy Mayfair, den spanske veteran Miguel Angel Jimenez samt nordireren Darren Clarke derimod. Mange havde ventet et angreb fra sidstnævnte, som startede fra fem slag under par, og efter en kedelig bogey på 3. hul kom det også med eaglen på sjette hul, som blev fulgt op med en birdie på 11. Da altid festlige Darren Clarke så på 16. hul drønede sit andetslag ind på green, satte ild til sit varemærke, kæmpe-cigaren, og holede for en birdie, der bragte ham op på andenpladsen, otte slag under par, lignede det en seriøs udfordring til Duval. Men på det næste hul røg Clarke imidlertid fra rough til rough samt i bunkeren, og måtte indkassere en dobbelt bogey. Dermed var den udfordring slut. Tilbage stod at Niclas Fasth, der havde været på banen halvanden time tidligere, fastholdt en overraskende andenplads med en flot runde i 67 slag og sammenlagt 277 slag, syv under par. Fasth, som i hele sin runde spillede afslappet og uden pres, reddede den svenske ære, for hverken Jesper Parnevik eller Pierre Fulke, som lå bedre placeret før finalen og gik ud sammen, var i stand til at øve indflydelse på topstriden. 'Monty' gik ned Det var Colin Montgomerie heller ikke. For den store skotte, der førte efter både første og anden runde, blev lørdag og søndag det store antiklimaks. Han kunne slet ikke få gang i noget i går, hvor to birdies på udturen blot var reparationer af to bogeys forinden, og hvor to bogeys på hjemturen kun blev modsvaret af en enkelt birdie. Facit 72 slag, et over par, en samlet score på 280 slag, fire over par,og en delt 13. plads. Fra at være manden alle troede endelig ville bryde den onde cirkel havnede den 37-årige Colin Montgomerie blot i rollen, som 'en af dem der også deltog'. Det gjorde Tiger Woods også, og det var ærlig talt en bemærkelsesværdig situation for den forsvarende mester og verdensranglistens suveræne nr.1. Han havde selv troet på en offensiv i går, men selvom Woods' drives var langt bedre end i lørdags, hvor han så ofte befandt sig ude i vildnisset, at man dårligt 'kunne se Woods for bare træer', lykkedes det ikke at avancere, tværtimod. Tiger Woods fik ganske vist tre birdies på stribe, fra 4.-6. hul, men de blev udlignet med en fæl triple bogey på 12. hul. Endnu en bogey fulgte på 15. hul, før Woods fik repareret lidt med birdies på 16. og17. hul. Facit 71 slag, lig med par, sammenlagt 283 slag, et under par, og endelt 25. plads, hvilket faktisk er lidt dårligere, end da han sidst var med i British Open, som amatør i 1996, og blev nr. 24. Men Tiger Woods tog det hele med godt humør og erklærede sin storekærlighed til links-banerne, »fordi de byder på langt større udfordringer end de amerikanske park-baner«, som han sagde.