Overblik og angrebsvilje, skarpt forsvar uden tendens til at miste besindelsen, stolthed og storhed. Disse egenskaber har Lance Armstrong adskillige gange stillet til skue under årets Tour de France, og det blev igen i går demonstreret, da den 29-årige amerikaner var veloplagt på en hviledag, hvor det var de verbale udfoldelser, som kom i første række. På sit efterhånden traditionelle pressemøde som optakt til den sidste uges strabadser i det franske felttog, var det i høj grad dopingproblematikken US Postal-kaptajnen blev tvunget til at beskæftige sig med efter en indledning, der havde koncentreret sig om de mere sportslige aspekter ved hans præstationer. Og der var ikke tale om at stikke hovedet i busken fra Armstrongs side. Tværtimod svarede han beredvilligt på alle spørgsmål i den usædvanlig langstrakte seance, som afvikledes i Paus Palais Beaumont for foden af Pyrenæerne, hvor han døgnet inden med benenes styrke havde afværget de sidste attentater mod sit Tour-herredømme. »Det er en ren Tour, vi kører«, lød en af hans utvetydige meldinger, men det virkede nu ikke, som om han forventede, at disse ord alene pludselig skulle fjerne de tunge generelle mistanker om brug af forbudte medikamenter i idrætsgrenen. »Alle cykelryttere betragtes som mulige dopingsyndere. Det gælder også mig. Sådan er det nu engang blevet. Det er en forfærdelig tid, sporten har været igennem siden Festina-skandalen i 1998. Og jeg regner ikke med, at mistanken forsvinder, mens jeg endnu er aktiv. Jeg må leve med, at jeg har et tvivlsomt ry, men det vigtigste for mig er, at jeg kan stå op hver morgen og se mig i spejlet med god samvittighed. Og at jeg ved med mig selv, at min familie ikke behøver at skamme sig over mig. Det er det eneste, der betyder noget«, fastslår Lance Armstrong. »Men jeg vil blive ved med at opfordre til, at man ser på kendsgerningerne i stedet for at lægge vægt på alle mulige rygter. Og facts siger, at hverken de prøver, der blev taget under sidste års Tour og siden er analyseret, eller dem, vi har været igennem i de seneste uger, viser antydning af noget ulovligt på holdet. Jeg synes, det er væsentligt at fremhæve, men jeg ved godt, at der ikke bliver lagt så meget mærke til det«. »Og så mener jeg også, det endnu en gang er værd at understrege, at de problemer, vi beskæftiger os med, langt fra kun er cykelsportens. Her taler vi jo om al idræt i hele verden. Se på f.eks. atletik, svømning og tennis. De står da i mine øjne langt svagere end vi gør, fordi kontrollen ikke er nær så omfattende som hos os. Jeg støtter enhver form for kamp mod doping, og jeg imødeser også med fuldkommen sindsro udfaldet af de undersøgelser, der er i gang her i Frankrig omkring US Postal i forbindelse med sidste års Tour«. Armstrong og Ferrari Spørgsmålet om hans samarbejde med den dopingsigtede italienske læge Michele Ferrari, der skal for retten i sit hjemland til september, blev ligeledes bragt på bane. Det var den engelske journalist David Walsh, der i The Sunday Times for nylig afslørede denne forbindelse, og det var også ham, der på pressemødet bad Tour-kongen om at uddybe sin holdning til det tvivlsomme i at have tæt kontakt til en mand, der i den grad er i myndighedernes søgelys. »Det er ene og alene mit valg at benytte mig af Ferraris rådgivning, og jeg ser ingen grund til at ændre på det. Jeg kan kun forholde mig til min egen opfattelse af et menneske. Og jeg betragter Ferrari som en ærlig, fair og uskyldig person. Men lad nu den retssag komme, så der kan skabes klarhed omkring beskyldningerne mod ham. Hvis han dømmes, er det selvfølgelig en helt anden situation. Men det er grundlæggende for mig, at ingen kan erklæres for skyldig, før domstolen har truffet sin afgørelse«. David Walsh ville også meget gerne høre Armstrongs kommentar til højdetelte og til et af de nye præstationsfremmende produkter, men den sidste del af spørgsmålet måtte Tour-førstemanden undlade at kommentere. »Jeg aner simpelthen ikke, hvad du taler om. Jeg har aldrig hørt om det stof før. Hvad højdetelte angår, har jeg brugt dem af og til, og jeg anser dem på ingen måde for at kunne sammenlignes med doping. Og jeg vil da gerne gøre opmærksom på, at din helt Christophe Bassons, der har haft så travlt med at fremhæve sig selv som den store uskyldighed, selv er en svoren tilhænger af den slags telte«. En anden maske Spekulationerne om, at Armstrong ikke opnår sine forbløffende triumfer på lovlig vis bringes med jævne mellemrum på bane, bl.a. fordi hans ydeevne tangerer det overmenneskelige, og at det forekommer så uendelig let og ubesværet, når han forcerer selv de skrappeste stigninger. »Så skulle I prøve at se mit ansigt i februar, marts og april, når det hårde, grundlæggende slid udføres fjernt fra rampelyset. I den periode er det en helt anden maske, jeg fremviser, men det er der ingen, der lægger mærke til, for på det tidspunkt er I ikke i nærheden«. »Jeg ved udmærket, at der findes produkter, som ikke kan spores, og at det sikkert vil blive ved med at være sådan. Men jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen som tror, at jeg med min helbredsmæssige fortid vil være så dum at eksperimentere med eksempelvis væksthormoner«. Ingen Tour-rekord På det sportslige plan konstaterede Lance Armstrong, at han ikke nærer tanker om at erhverve den absolutte Tour-rekord ved at gå efter i alt seks sejre. Til gengæld er der lagt op til, at han er indstillet på at matche de fem gevinster, som Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain har opnået. »Jeg kan ikke skue mere end et år eller to ud i fremtiden, og om jeg også vil være at finde i Tour de France i 2004 er umuligt at sige«, fastslår Armstrong og antyder dermed, at rivalerne ikke skal regne med at slippe af med ham i de kommende to Tour-udgaver. »Jeg bliver ikke ved med at stille op for at sætte rekorder. Jeg er her kun, fordi jeg føler glæde ved det. Og den dag, jeg vælger at blive væk fra Touren, er det også slut med cykelsport i det hele taget«. Og så blev der i øvrigt udtrykt undren over, hvordan Armstrong kunne være så begejstret, når han efterhånden næsten konstant bliver udsat for en dopingkrydsild som gårsdagens. »I gutter er ligesom vejret. En dag er det solskin, den næste regnvejr. Fuldstændig uforudsigeligt, og der er intet at gøre ved det. Men når jeg om 30 sekunder har forladt denne sal, er de fleste af jer ude af mit liv. Jeg vender tilbage til mit hotel, til det miljø, hvor jeg hører hjemme. På lidt længere sigt til min familie. Det er det væsentlige i mit liv, og så kan jeg sagtens holde til, hvad jeg netop har været igennem«.