Hvis situationen virker velkendt, er det helt naturligt. Danmark står nemlig for femte gang i træk for enden af en kvalifikationsturnering med en altafgørende kamp, der kan sikre VM-deltagelse. To gange er det kikset, to gange er det gået godt, og hver gang har Michael Laudrup været involveret. Målscorer, udskældt, bitter taber og skadet tilskuer. Nu er han udenfor, som assistenttræneren, der nok kan se sammenhængen med de foregående skæbnekampe, men også ser nogle afgørende forskelle til dansk fordel. Straffe til Danmark »Det er på hjemmebane, vejret er formentlig godt, 40.000 tilskuere og mod et hold, der ikke selv har noget at spille for. Det er et straffespark«, mener Michael Laudrup om Danmarks forsøg på for tredje gang at kvalificere sig til en VM-slutrunde. I 1985 var det reelt afgjort med en 5-1-sejr på udebane over Norge, for inden sidste spilledag havde Danmark et forspring på 2 point og 13 mål til Schweiz. Sejren over Irland sikrede, at Danmark vandt kvalifikationspuljen. Surt i Bukarest I 1989 skulle Danmark have uafgjort med hjem fra Rumænien, som var blevet besejret 3-0 i Idrætsparken i den næstsidste kamp. »Det var surt, fordi vi oven i købet var foran dernede, men de var bedre end os. Det var bare et eksempel på, at det ikke er i udekampene, man taber en VM-kvalifikation. Vi havde været sikre på forhånd, hvis vi ikke havde spillet 1-1 i en hjemmekamp mod Bulgarien tidligere i turneringen. På den måde er vi nu i en atypisk situation, for det er sjældent, man kan kvalificere sig med to eller måske endda tre uafgjorte hjemmekampe«, pointerer Michael Laudrup. Hans værste VM-oplevelse var nederlaget i 1993 i Sevilla, hvor Danmark mødte frem som ubesejret med en målscore på 15-1. »En katastrofe. Vi spillede 11 mand mod 10 i 80 minutter mod et hold, der kunne nøjes med uafgjort og taktisk egentlig var indstillet på det. De håbede på en enkelt dødboldsituation, og det fik de så, men vi stillede op med fem forsvarsspillere og gav dem muligheden«, erindrer Michael Laudrup om kampen, hvor hans klubkammerat i Barcelona, målmanden Andoni Zubizaretta, blev udvist efter ti minutter for at fælde en helt fri Michael Laudrup. Fire år senere var Michael Laudrup skadet, da Danmark havde brug for uafgjort i den sidste kamp i Grækenland for ikke at skulle ud i en playoffkamp. »Jeg havde ondt i akillessenerne og spillede ikke igen før i slutningen af november, men det var faktisk ikke så slemt at sidde udenfor, for vi kontrollerede kampen, og det var først en enkelt chance til allersidst, det var lidt for spændende. Lidt den samme oplevelse havde jeg, da vi i sidste måned vandt 2-0 i Bulgarien. Godt nok var bulgarerne nærgående til sidst, men på bænken sad jeg med følelsen af, at vi kontrollerede begivenhederne på banen«, forklarer Michael Laudrup, der således fint affinder sig med den passive trænerrolle.