Foto: Martin Lehmann

Foto: Martin Lehmann

Sport

Hjortnæs til tops på ski og fiskeolie

Sport

Efterhånden er det ved at være 23 år siden, at sejleren Lasse Hjortnæs vandt sit første verdensmesterskab. Det var dengang, håret var en del længere, og de olympiske lege næste sommer skulle afholdes i noget, der hed Sovjetunionen.

I dag - fire olympiske deltagelser, et hav af verdensmesterskaber samt en cand. merc.-uddannelse og en forretningskæde senere - er passionen for udfordringer og de fysiske prøvelser mod sig selv og naturen fortsat den samme. Lasse Hjortnæs har godt nok rundet de 40 år på fødselsattesten, og selvom finnjollesejladsen på grund af et skadet knæ er lagt definitivt på hylden, behøver man jo ikke opgive idrætslivet.

Den seneste passion, der har grebet den høje mand med de vidtrækkende idéer, er sporten Randoné, der oversat til jævnt dansk betyder, at en lille gruppe mænd spænder lidt skind under et par ski og så ellers giver sig til at bestige Europas højeste bjerge.

Sidste år prøvede Lasse Hjortnæs det for første gang, og da han efter en hård og langvarig klatring til sidst stod på toppen af Europas næsthøjeste bjerg, Monte Rosa, og både kunne se ned på bjerget Matterhorn og mod syd skimte Po-sletten i Italien, var sejlsportsmanden indfanget af bjergene.

»Det er en naturoplevelse, der ikke kan beskrives. Udsigten er som i en flyver, og samtidig er der den fysiske udfordring, som handler om at flytte grænser. Det er fantastisk«, siger Lasse Hjortnæs, der meget karakteristisk med det samme har fundet frem til en af sportens hårdeste udfordringer.

Den hedder 'Haute Route' og består af en vandring på ski fra Europas højeste bjerg Mont Blanc til det næsthøjeste Monte Rosa, hvilket vil sige klatring i 4.-5.000 meters højde over gletsjere og ispas. Alt i alt en både risikabel og krævende udfordring, som Lasse Hjortnæs regner med at gennemføre i maj måned.

30 kilo lettere
Derfor er han også gået i skarp træning. Kampvægten på 115 kilo fra de olympiske lege i Sydney var efterfølgende røget en smule i vejret, så når vægten i dag ligger en smule over de 90, er det omkring 30 kilo, der er røget af - hovedsageligt på landevejen, hvor Lasse Hjortnæs hver formiddag træner sammen med de professionelle cykelryttere, inden han møder på kontoret, hvorfra butikskæden med sportstøj fortsat skal styres.

Samtidig bliver hans overbelastede knæ plejet med ultralyd og fysioterapi kombineret med det særlige produkt, Bio-Sport, som for en stor dels vedkommende består af fiskeolie.

Hvad er det, der får dig til at træne så meget for at sætte livet på spil på et bjerg?

»Først og fremmest kan man vel sige, at alle de ting, jeg foretager mig, er kendetegnet ved, at de foregår udendørs i naturen, og at de alle sammen stiller krav til fysikken. Derudover tror jeg imidlertid også, at det handler om noget andet. Til daglig er alt i vores hverdag nemlig kompliceret. Alting skal sættes ind i en sammenhæng, men sådan er det ikke på et bjerg. Her er det hele meget enkelt. Du går i seng, når solen går ned, og står op, når den står op. Ind i mellem går du mod toppen«, siger Lasse Hjortnæs.

Han fortæller begejstret og med ivrige fagter om, hvordan skrøbelige snebroer og smalle bjergkamme skal forceres på turen mod toppen. Enten på ski eller - hvis det bliver for stejlt - med almindeligt bjergbestigerudstyr.

»Da jeg var af sted sidste år, var vi på en bjergkam, hvor Italien lå nedenfor til højre og Frankrig lå nede til venstre. Eneste sikring var, at vi var bundet sammen to og to, så hvis min makker faldt ned i Italien, var det meningen, at jeg skulle hoppe ned i Frankrig, så min vægt kunne redde ham«.

Er du så ikke i bund og grund bare en vovehals?

»Det vil jeg ikke sige, for i virkeligheden er jeg faktisk en forsigtig type. Det er sjovt, for der er mange, som siger, at det er vanvittigt og sindssygt, men hvis man tænker over det, så kan man sammenligne det med at køre på landevejen i en bil med 90 kilometer i timen. Hvis man bare drejer et par centimeter på rattet, når der kommer en modkørende lastbil, er man færdig, og på samme måde er det på bjerget. Hvis du træder et par centimeter ved siden af, falder man, men det gør man ikke, fordi man er 100 procent koncentreret hele tiden«, fortæller den tidligere verdensmester.

Lasse Hjortnæs er ellers ikke umiddelbart egnet til den slags udfordringer efter et temmelig alvorligt knoglebrud i knæet, der bogstavelig talt blev opdaget i flyveren på vej hjem fra de olympiske lege i Sydney. Derudover er benene slidt efter tyve år i finnjollen, hvor det udelukkende er knæene, der skal bære det meste af kropsvægten, når sejleren hænger ud over rælingen.

OL i 2008?
Derfor giver bjergtræningen også konstant overbelastningsskader, som gør Lasse Hjortnæs til fast gæst hos en af Team Danmarks fysioterapeuter, Søren Mavrogenis. Han har Lasse Hjortnæs på listen over udøvere, der bliver behandlet med en kombination af fysioterapi og fiskeolieproduktet Bio-Sport.

Behandlingen har vist sig så effektiv, at Lasse Hjortnæs ud over udfordringer på bjergene i Alperne også vil klargøre cyklen til flere konkurrencer på landevejen, mens han heller ikke helt har opgivet tanken om at komme med til et femte OL i sit gamle element på vandet.

»Det er for sent at nå med til Athen i 2004. Hvis jeg stadig kunne sejle Finnjolle ville det ikke være noget problem, for der kender jeg grejet, og på grund af det her bjergprojekt er jeg i bedre form end i lang tid. Belastningen på knæet er imidlertid for hård, så jeg er nødt til at finde en anden bådtype, og det kan jeg ikke nå nu. Det kræver mindst fire år, men jeg vil da ikke udelukke, at jeg gør forsøget i Beijing i 2008«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden