Kvindelige sportsudøvere har langt større risiko for at få skader på korsbåndet i knæet end mænd. I Danmark eksisterer ingen officielle tal, men fysioterapeut for kvindelandsholdet i håndbold, Gorm Rasmussen, vurderer, at kvinder bliver ramt af korsbåndsskader 5-8 gange oftere end mænd. Teorien har hidtil været, at det skyldes anatomiske forskelle, men nu mener et hold af amerikanske ortopædkirurger at have fundet et andet svar. Kvinder skal bevæge sig anderledes I et forsøg med 3.043 unge kvindelige fodboldspillere på mellem 14 og 18 år blev 1.041 piger trænet i at bevæge sig med knæene i en mere bøjet stilling end normalt. Træningen var et 20 minutter langt opvarmningsprogram, som ud over styrketræning og udspænding havde fokus på hurtige reaktioner fra en stilling med let bøjede knæ. De øvrige 1.902 piger i kontrolgruppen fik ingen speciel træning. I kontrolgruppen blev 32 piger skadet i korsbåndet, men tallet i den trænede gruppe var nede på to. Det har fået forskerne til at konkludere, at risikoen for skader kan nedsættes med 88 procent, hvis kvinderne træner i at bevæge sig anderledes. Forsøget blev ledet af Bert R. Mandelbaum fra Santa Monicas ortopædiske og sportsmedicinske forskningsenhed. Mandelbaum er blandt andet fysioterapeut for USA's mandlige fodboldlandshold og var lægelig ansvarlig under kvindernes fodbold-VM i USA i 1999. Resultatet af forsøget blev præsenteret på en kongres for amerikanske ortopædkirurger. Kvinder vrider i knæene Et andet, langt mindre videnskabeligt forsøg fra USA indikerer, at kvinder belaster deres knæ yderligere ved at lande forkert efter spring. Ved hjælp af højhastighedsvideo og kraftmålere i gulvet har man i et lille forskningsprojekt på University of North Carolina, Chapel Hill i USA beregnet belastningen af korsbåndet, når 10 mandlige og 10 kvindelige testpersoner sprang fremad, opad, tilbage og når de landede. Resultatet viser, at kvindelige sportsudøvere lander med knæene mere udstrakt end mænd, samtidig med at de vrider knæene indad, når de lander og på de måde øger risikoen for korsbåndsskader. Det indikerer som ved førstnævnte forsøg, at kvinder kan undgå skaderne, hvis de træner nogle andre bevægelsesmønstre. Riskoen for korsbåndsskader er særlig stor i sportsgrene som fodbold og håndbold, der kræver hurtige stop, retningsændringer og spring. Danske eksperter er skeptiske I Danmark bliver hundredvis af sportsudøvere hvert år ramt af korsbåndsskader, som koster samfundet millioner af kroner i operationer, genoptræning og tabt arbejdsindsats. Det er derfor overordentlig positivt for andre end kun de skadede spillere at få has på skaderne. Men danske eksperter er skeptiske over for resultaterne i den store amerikanske undersøgelse. Ortopædkirurg Eilif Larsen er blandt andet læge for Det Kongelige Teater og stifter og leder af idrætsklinikken Gildhøj Speciallægeklinik i Brøndby. »Det er nok ingen tvivl om, at det ville være det rigtige at ændre kvindernes bevægelser, men det kan man ikke rent praktisk. Piger kan godt træne, at de ikke overstrækker så meget i knæene, men det er næsten umuligt i en løbesituation. Hvis de gør det, kan de ikke reagere rigtigt. Det er teoretisk korrekt, men det er bare ikke særlig realistisk at tro på, at det kan lade sig gøre«, vurderer Eilif Larsen. Kvinder i kalveknæ Han kan heller ikke forestille sig, at kvinder kan forbedre deres chancer for at klare et spring uden at få en skade. »Kvinder går fra naturens side i kalveknæ, når de lander. I en kalveknæssituation har du større risiko for korsbåndsskader end ved en hjulbenssituation, som mænd kommer i, og kvinder har meget mere spinkle og spidse knæ, end vi har, blandt andet fordi musklen på indersiden af knæskallen er dårligere udviklet end vores. De kan ikke træne den op til noget, der ligner det, vi har«, forklarer lederen af Gildhøj-klinikken. Han står hvert år for op til 150 korsbåndsoperationer. 'Urealistiske løsninger' Fysioterapeut Gorm Rasmussen har arbejdet for det kvindelige danske håndboldlandshold siden 1985, og han maner til forsigtighed med på nuværende tidspunkt at lægge for meget i forsøgsresultaterne. »Jeg kender godt de undersøgelser, men hvis de forebyggende tiltag går på at ændre de basale bevægelsesformer, så skal man passe på. Man er derude, hvor man søger nogle løsninger, som måske i virkeligheden er urealistiske. Når man for eksempel løber med bøjede ben, bliver man hurtigere træt, og så opstår der andre skader. Før man forsøger at gribe ind i menneskets grundbevægelser må vi se nogle flere pålidelige undersøgelser«, siger Gorm Rasmussen. Fysioterapeuten anbefaler, at man i stedet sørger for at restituere ordentligt efter en stor belastning. Ifølge Gorm Rasmussen er både fysisk og psykisk træthed den vigtigste faktor, når det kommer til skader. »Og den kan man i mange tilfælde ikke træne sig ud af«, siger han.