I et opslidningsslag, der i hårdhed overtrumfede enhver forventning og aldrig gav den forsvarende danske verdensmester i bantamvægt lejlighed til at brillere i den grad, både han selv og hans tilhængere utvivlsomt havde håbet på, bevarede 34-årige Johnny Bredahl i aftes i Falconer Centret sine VM-titler hos World Boxing Association og International Boxing Council. Men lokalmatadoren tilkendegav på særdeles ærlig vis umiddelbart efter de 12 seje runder, at han udmærket var klar over, at han havde spændt publikum på pinebænken i væsentligt voldsommere udstrækning, end nogen på forhånd havde forestillet sig. »Undskyld, jeg boksede ikke op til mit bedste. Men I skal have tak for støtten, og jeg håber, I kommer igen næste gang«, sagde Bredahl i mikrofonen, og fremkaldte med sin nøgterne erkendelse af dystens forløb uforbeholden applaus fra tilskuernes side. Pres fra starten De tre dommere, Samuel Conde, Puerto Rico, Chalerm Prayadsab, Thailand, og Franco Priami, Italien, voterede henholdvis 115-114, 117-112 og 117-113 i dansk favør, og i al beskedenhed var Politiken enig med sidstnævnte official, der på kontoen havde fire point i overskud til Bredahl. Men heller ikke mere, for den 39-årige venezualanske udfordrer Leo Gamez formåede at presse Bredahl på en måde, som undertegnede aldrig havde forestillet sig. Straks fra starten virkede det som om, Bredahl havde overdreven respekt for sin modstander, og den blev ikke mindre, da sydamerikaneren i 2. omgang havde fået nogle yderst effektfulde træffere ind. Johnny Bredahl lod sig dog ikke skræmme, men han evnede heller ikke at tiltvinge sig det overtag, som de fleste havde regnet med, han ville have sikret sig. Trængt til sidst Hver gang Bredahls højrekryds og uppercut tilsyneladende havde bragt Gamez i vanskeligheder, svarede denne ufortrødent igen. Hen ad vejen var det dog Bredahl, der scorede mest, så der kan overhovedet ikke pilles ved sejren. Men det var højst usædvanligt at se, hvordan den danske verdensmester i de sidste runder blev trængt i defensiven. Om det skyldtes, at han havde undervurderet den aldrende venezuelaner, vides ikke, men en kendsgerning er det i hvert fald, at Bredahl ofte virkede ekstremt forsigtig - måske også, fordi han ikke havde overskuddet til at sætte den definitive offensiv ind. Det var en benhård arbejdssejr, som selvfølgelig bør anerkendes fuldt ud. Men Johnny Bredahl leverede ikke de beviser på sin exceptionnelle kunne, som mange i aftes havde sat næsen op efter i Falconer Centret. Han viste sig som en værdig verdensmester, men ikke som en suveræn af slagsen. Kesslers korte proces Mikkel Kessler er udset til at være hovedpersonen ved Team Palles næste arrangement, der samtidig bliver årets sidste. 29. november skal det københavnske stortalent ud i sin første titeldyst, og selv om det kun er den forholdsvis beskedne hæder hos International Boxing Asssociation, han ved den lejlighed jagter, er der ingen tvivl om, at det ude i den store verden vil blive lagt bemærket, hvis det lykkes ham at stryge til tops. For modstanderen er nemlig ingen ringere end den sydafrikanske bokselegende Dingaan Thobela. I aftes dokumenterede Kessler, at han er rede til karrierens mest krævende opgave, da han med en vidunderligt effektiv kombination gjorde det af med sin britisk/amerikanske modstander Dean Williams efter knap to minutters boksning. En drønende højrehånd afsluttede seancen så uimodståeligt, at Williams tumlede i canvassen, og selv om han kæmpede ihærdigt for at komme på benene igen, var det umuligt. Kesslers rekordliste smykkedes med yderligere en knockout-triumf, og dem har han nu 22 af i de 29 opgør, som alle er vundet. Han er helt oplagt moden til langt større opgaver, end den han sattes på i aftes - og formdentlig også end den, der venter nærmest forude. Johnny Bredahl har forklaret, hvordan eksperterne i USA spærrede øjnene op, da de så Kessler i aktion i træningslokalet, og der er grund til at tro, at den unge københavner har andre overraskelser i baghånden, når det virkelig gælder. Abazi fik revanche Inden Kessler var et andet af Team Palles supernavne, fjervægteren Spend Abazi, blevet præsenteret mod sin hidtil eneste overmand i den flotte karriere, som ellers har budt på 23 sejre. Lad det være sagt med det samme, at undertegnede mener, at Abazi vandt. Men ikke i nærheden af den margin, som de danske dommere tilkendegav i deres voteringer. Han sled sig til en gevinst, der skabte ham revanche for et trist mellemspil på den professionelle løbebane, men efter at have set Spend Abazi udfolde sig som en kunstner i ringen, var gårsdagens optræden en skuffelse. Han ydede det nødvendige, men han var aldrig i stand til at stramme tempoet den tand, som skulle have overbevist om, at han havde lagt afgørende distance til kenyaneren Athanas Nzau, der besejrede ham i den næstsidste optræden for promotor Anders Vester.