Selv om 1. og 2. divisionsklubberne nu er blevet tilbudt flere penge - taget af den andel, som DBU får af den fireårige tv-aftale med TV3 - tegner det stadig til, at mange af dem sammen med den jyske lokalunion, JBU, på fodboldunionens årsmøde 22. februar i Odense nedstemmer det forslag til en ny turneringsstruktur, som DBU's bestyrelse fremsætter, og som Superligaklubberne bakker op. Der var ingen afstemning på Divisionsforeningens lukkede vintermøde lørdag, men flere ledere, bl.a. B.93-direktør Preben Elkjær, konkluderede bagefter, at der stadig er flertal (i 1. og 2. division) for at sige nej til en ny turnering med 12 hold i Superligaen, 12 hold i 1. division og 18 hold i 2. division. En turnering, der opererer med slutspil blandt de 24 bedste hold, som efter grundspillet i efteråret skal deles i tre slutspil med hver otte hold. »Der var faktisk en vis forundring over, at DBU nu kommer og tilbyder klubberne ekstra penge for at stemme ja, og at vi har fået at vide, at hvis ikke DBU-forslaget får det fornødne tre fjerdedeles flertal på årsmødet, så får vi ikke flere tv-penge«, forklarer Preben Elkjær. »Klubberne kan altså ikke købes til at stemme for noget, de ikke mener er det rigtige for dansk fodbold«. Modstand af sportslige årsager Modstanden har sportslige årsager. Mange finder, at den nye turneringsform er uoverskuelig og svær at forstå. Man mener, at det er forkert, at der ikke fortsat skal være automatisk op- og nedrykning i alle rækker, man er imod slutspil og en indsnævring af den absolutte elite. Og mange ledere vurderer, at hvis man skal gavne talentudviklingen i dansk fodbold, skal man hellere udvide antallet af hold i den øverste række. Skjolds Thomas Christensen, der sidder i DBU's bestyrelse, forelagde økonomi-modellen, som kædes sammen med turneringsforslaget. Tallene er hemmelige. Ifølge Politikens oplysninger drejer det sig i gennemsnit om en årlig stigning fra 400.000 til op imod 600.000 for klubberne i 1. division og en minimal stigning på nogle få tusinde fra de nuværende ca. 80.000 i gennemsnit til klubberne i 2. division. Efterslæb til 1. og 2. divisionsklubber Og så vil 1. og 2. divisionsklubberne også få udbetalt et 'efterslæb', de mener at have fra 2002 på i alt 1,6 millioner tv-kroner. Men altså kun, hvis de 'makker ret' og stemmer ja, har man sagt fra DBU's side. DBU indkasserer 20 procent årligt af de omkring 80 millioner kroner, tv-aftalen indbringer dansk fodbold. Superligaen tager de 80 procent. DBU-kasserer Torben Mogensen besværer sig i øvrigt over, at DBU skal af med stort set alle de penge, unionen får ind på den konto. »Ud af 16 millioner årligt bliver der vel én million tilbage til DBU«, forklarer Torben Mogensen. »Vi skal af med 5,3 millioner til Team Danmark og omkring 10 millioner til 1. og 2. divisionsklubberne«. »Jeg har stor forståelse for, at Superligaklubberne vil have gode vilkår til at drive professionel fodbold - og det har de allerede«, siger Preben Elkjær, som helst ser en turnering med tre gange 16 hold. Det foreslår JBU, og jyderne har også et forslag på tre gange 14. Vurderet lige nu er der udsigt til, at ingen af forslagene bliver vedtaget - og så fortsætter vi med den turneringsform, vi har nu.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























