I et forsøg på at få flere nydanskere ind i idrætsforeningerne og fastholde de frivillige, der skal få foreningerne til at fungere, har Danmarks Idræts-Forbund (DIF) modtaget to mio. kr. fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. »Vi kan flytte meget med de penge, det er mange penge for den enkelte forening«, siger den ene af DIF's to integrationskonsulenter Preben Astrup. Bruges i belastede områder De to mio. kr. skal bruges på 13 idrætsforeninger, der har brug for hjælp, fordi de er placeret i særligt belastede boligområder, hvor koncentrationen af flygtninge og indvandrere er stor. Erfaringen viser, at det i de områder ikke kan lade sig gøre at drive en forening på samme vilkår som i ressourcestærke kvarterer. De kulturelle forskelle i opfattelsen af, hvad idrætten kan og skal bidrage med, og hvad man som forældre har pligt til i forhold til ens børns medlemskab af en forening, skaber samtidig frustrationer hos både danskere og nydanskere. Aflaste de frivillige Hovedformålet med projekterne er at få flere nydanskere ind i foreningerne og at aflaste de frivillige, så de ikke skal koncentrere sig om individuelle problemer á la husk at komme i fodboldstøvler og ikke i gummistøvler, men i stedet bruge energi på kollektive opgaver som at finde kørsel til en kamp. Der skal derfor ansættes lønnet arbejdskraft, der kan tage sig af individuelle problemer, der skal skabes tæt samarbejde mellem foreningen og kommunale institutioner og socialarbejdere, og der skal hjælpes med den daglige drift, da disse klubber ikke modtager samme mængde sponsor- og kontingentkroner. 300 nye medlemmer ønskes Målet er, at 300 børn og unge i løbet af projekternes toårige levetid bliver medlem af en lokal idrætsforening, og at en tredjedel er piger. »Hvis vi skal have dem i gang, skal der særlige foranstaltninger til«, siger Preben Astrup og nævner omlægning af kamptidspunkter til før mørkets frembrud som et eksempel, der kræver ekstra ressourcer af foreningerne. DIF havde for halvandet år siden planer om at nedlægge sin indvandretjeneste, da man ikke mente, at området var et kerneområde. Det har til dels ændret sig, siger informationschef Morten Mølholm. »Det er svært at definere et kerneområde, men det er et vigtigt område. Jeg tror da også, at DIF blev klogere af den mediedebat, der var, og man fik meget respons fra klubber og interessenter om, at man var ked af, hvis det blev nedlagt. Man fik et eller andet bevis på, at det vi havde gjort, havde en rimelig stor effekt, og det tror jeg, at alle har taget til sig«. Centralt led i integration Integrationsminister Bertel Haarder (V) mener, at foreningsidrætten er central i bestræbelserne på at få integreret nydanskerne. Det er her, at man skaber en bekendtskabskreds, som eksempelvis kan bane vejen til arbejdsmarkedet. »Mange børn af udenlandsk oprindelse klarer sig desværre ikke særlig godt i skolen, og så er det vigtigt, at der er et sted uden for skolen, hvor de er fuldstændig ligestillede med alle andre. I idrætsklubben er der nogle krav og regler, som de kan forstå, og da er de fuldstændig lige med andre, for der kommer det ikke an på, om de kommer fra et hjem med danske aviser og bøger. Da er det idrætten, de måles på«, siger Bertel Haarder.