For nok er den forhenværende tyske Tour-konge rykket tæt på US Postal-kaptajnen i den samlede stilling, men de kommende tre etaper i Pyrenæerne byder på så alvorlige udfordringer, at der kan fremkaldes tidsforskelle af en helt anden størrelsesorden, end temporæset formåede. Store stigninger Allerede førstedagen i bjergkæden på grænsen mellem Frankrig og Spanien rummer i finalen så krævende passager, at det kan chokere mange af de ryttere, der - som Jan Ullrich -- ydede deres maksimale i går, og den afsluttende klatretur 9,1 km lange klatretur op til Ax 3 Domaines favoriserer de deciderede bjergspecialister. Men umiddelbart inden gælder det stigningen på 15,2 km op mod toppen af Port de Pailhères, der betegnes som en af de barskeste overhovedet i Pyrenæerne - efter de stedkendtes vurdering kun overgået af Col du Tourmalet. Med tanke på, at der må forudses livlig aktivitet på den indledende, fladere del af den 197, 5 km lange etape, som starter i Toulouse, er der lagt op til en uhyre vanskelig styrkeprøve, hvor podiekandidaterne atter får brug for den maksimale ydeevne. Ax 3 Domaines har ikke tidligere optrådt på Tour-ruten under denne betegnelse, men den sidste udfordring er identisk med den, der i 2001 hed Plateau de Bonascre, hvor colombianeren Felix Cardenas sejrede.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce