Med den nye ranglistestatus fra Den Internationale Cykelunion, UCI, foreligger den officielle bekræftelse på det fornemme udbytte, danske Team CSC har høstet af de tre ugers Tour de France-strabadser. Svært at avancere yderligere Bjarne Riis-tropperne er nemlig nu rykket op på femtepladsen i holdhierarkiet, men dermed ser der også ud til at være sat en stopper for avancementet i den nærmeste fremtid, eftersom der er 1.302 point op til Quick Step. Og det vil kræve en meget overbevisende indsats i de forestående løb, hvis den afstand skal mindskes markant. Hamilton nr. 10 på ranglsten CSC's amerikanske kaptajn, Tyler Hamilton, er sprunget fra 18.- til 10.-pladsen, og Tourpræstationerne har også ekspederet Euskaltels Iban Mayo og Telekoms Alexandre Vinokourov op i top 10, mens Robbie McEwen (Lotto Domo), Joseba Beloki (Once) og Roberto Heras (US Postal) har måttet forlade dette fine selskab. Pudsigt nok er den femdobbelte Tourtriumfator Lance Armstrong blevet degraderet - fra 5.- til 8.-pladsen - for trods sin gevinst lykkedes det ikke texaneren at score lige så mange point som sidste år. Danmark tiende bedste nation I nationssammenhæng hævder Danmark sig fortsat så flot på ranglisten, at der er udsigt til 12 VM-billetter. Det kvantum tildeles de 10 stærkeste lande med 15. august som skæringspunkt, og de rød-hvide ligger på en sikker tiendeplads med 838 point ned til Østrig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager