Cykelryttere trillende rundt i et gammelt, højtideligt og overdådigt smukt udsmykket kirkerum - noget sådan er vist aldrig set tidligere, men det sceneri udspilledes i går, da 2004-udgaven af det danske mandskab Team CSC blev lanceredet i den italienske by Lucca. Den toskanske stad oser af historie, og det, der nu hedder Auditorium San Romano, er oprindelig en kirke, som byggedes i slutning af det første årtusinde, men for nylig er ombygget til et kulturelt centrum, og det var dér, Bjarne Riis fremviste tropperne til den måske hidtil mest betydningsfulde sæson for holdet. Efter en indledende videokollage af sidste års præstationer sendtes hver enkelt af de nuværende 25 ryttere fra 11 nationer ud på en omgang i den storslåede kulisse, som tilførtes yderligere format af de talstærkt fremmødte cykelentusiaster, der medvirkede markant til at understrege seancens betydning. Italienske trumfer Bjarne Riis gjorde meget ud af at understrege, at hver enkelt rytter i truppen er lige betydningsfulde, men det idealistiske synspunkt punkteredes en anelse af den simple kendsgerning, at der var en tydelig klassificering i den rækkefølge, hvori rytterne blev vist frem med den italienske Tour-trumf Ivan Basso som den næstsidste og klassikerspecialisten Michele Bartoli som slutnummeret. »Jeg spekulerer ikke over, hvem jeg måske kunne have fået, hvis jeg havde ventet lidt, med tanke på, at eksempelvis spanieren Alejandro Valverde tilsyneladende nu er ledig på markedet. Den stab, jeg råder over, udgør for mig et drømmehold, og jeg føler mig overbevist om, at vi sammen kan udrette store resultater«, sagde Bjarne Riis, efter at han havde overstået konferencieropgaven sammen med sin tidligere Ariostea-holdkammerat Davide Cassani. Sidstnævnte nåede - i modsætning til en lille gruppe indbudte, der var undervejs fra Danmark, men strandede midlertidigt på grund af dårligt vejr i München - frem i tide, selv om han om formiddagen havde udført et lignende job for Fassa Bortolo længere nordpå. Både Cassani, der nu arbejder som tv-kommentator, og Riis befandt sig så godt på scenen sammen med rytterne, at showet, der oprindelig var fastsat til tre kvarter, strakte sig over knap to timer. Selv om Riis hylder lighedsprincippet, viger han ikke tilbage for at udpege manden, som efter hans vurdering, først vil være i stand til at hjemføre en af de så efterstræbte, bemærkelsesværdige gevinster. Satsning på tysker »Jörg Jaksche er et stykke forud for alle andre, og som det ser ud, er der lagt op til, at han bliver vores klassementsmand i Paris-Nice om knap to måneder. Tyskeren, som jeg længe har fulgt meget intenst, har trænet fantastisk hårdt her i vinter, og lige nu er det nok et spørgsmål om at holde ham lidt tilbage, så han ikke topper for tidligt. Han har i mange år slidt for andre, men jeg fornemmer på ham, at han også stræber efter personlig succes, og det kan kun være i alles interesse«, fastslår Bjarne Riis, der første gang sender sine folk i aktion i Qatar 31. januar, mens en anden trup dagen efter træder an på Mallorca. En af dem, der lægger ud i emiratet, er veteranen Lars Michaelsen, som tidligere har begået sig på de kanter og ser frem til et nyt besøg. »Det handler i høj grad om sidevindskørsel, og det er lige noget for mig. Men ellers er det som tidligere de store løb i foråret, jeg har øjnene rettet imod. Jeg føler mig godt tilpas, men jeg er i gang med helt nye træningsmetoder og er spændt på, hvad de vil munde ud i. Som alle andre synes jeg, det er en meget stærk enhed, Bjarne har fået samlet, men jeg er da lidt spændt på at se, hvordan det vil fungere i praksis, når vi først går i gang. Der er jo kommet enkelt nye, som var været vant til, at meget skulle dreje sig om dem, og hvordan de vænner sig til forholdene hos os, er vanskeligt at vurdere«, siger Lars Michaelsen. Aldrig tidligere er fremstillingen af rytterstaben foregået udenfor Danmarks grænser, men der er nu en ganske indlysende forklaring på denne nytænkning Bjarne Riis har sit private, udenlandske domicil på de kanter, holdets italienske islæt, som med fire repræsentanter er det næststørste rent nationsmæssigt, har sine rødder i Toscana, hvor flere af danskerne ligeledes har slået sig ned. Faktisk er kun en enkelt af de 25 ryttere - Bekim Christensen - i øjeblikket fast bosiddende i Danmark, og da truppen ydermere netop nu er på træningslejr i Lucca, var det nærliggende at indpasse fremvisningen af aktørerne i toskana-strabadserne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























