Dopingdomme koster OL-billet

Kai Holm. - Foto: Toke Hage
Kai Holm. - Foto: Toke Hage
Lyt til artiklen

Cykelrytteren Claus Michael Møller er blandt de danske sportsfolk, der bliver ramt af et nyt regelsæt fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der forbyder tidligere dopingsyndere at deltage i De Olympiske Lege, selv om de har udstået deres karantæne. Forbuddet træder i kraft øjeblikkeligt og gælder samtlige udøvere, trænere og ledere, som er dømt af DIF's dopingnævn/appeludvalg eller af en anerkendt udenlandsk myndighed. Storbritannien og Norge har lignende regler. Etisk regelsæt »Vi ønsker med denne beslutning at signalere, at der i forbindelse med en OL-udtagelse også er et sportsligt-etisk element«, siger DIF's formand Kai Holm på forbundets hjemmeside. »I det civile samfund kan tidligere straffede heller ikke forvente med det samme at indtræde i betroede stillinger efter udstået straf. På samme måde ønsker vi ikke, at tidligere dopingdømte per automatik kan repræsentere Danmark ved verdens største idrætsbegivenhed«, siger han. Muligheder for dispensation Han tilføjer, at de nye regler forhåbentligt kan virke forebyggende, så unge idrætsudøvere ikke lader sig friste til at opnå hurtig succes ved at bruge ulovlige stimulanser. DIF har dog indføjet en kattelem i de nye regler, der giver forbundet mulighed for at dispensere i særlige tilfælde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her