Den tidligere landsholdsspiller Jacob Laursen har ikke stoppet karrieren og prøver at finde en klub, der vil betale ham for at spille fodbold, skriver Horsens Folkeblad onsdag. Vil ikke spille gratis Det er ellers ikke mere end en uge siden, at det forlød, at forsvarsspilleren ville stoppe med at spille fodbold og i stedet satse på en karriere som ejendomsmægler, da han meldte ud, at han ikke længere ville spille i 1. divisionsklubben Vejle. »Det er en kæmpemisforståelse. Jeg stoppede i Vejle, fordi jeg ikke længere ville spille gratis. Jeg har en arbejdsuge på 37 timer som ejendomsmæglerassistent i Middelfart Sparekasse. Hvis jeg skal byde familien, at jeg bruger 20 timer om ugen på fodbold, vil jeg have penge for at spille. Det var baggrunden for, at jeg stoppede i Vejle. Hvis jeg havde været 36 år, havde det været aktuelt at snakke om at stoppe, men jeg er kun 32 år og føler selv, jeg har flere gode år i mig som topspiller«, siger Laursen, der er noteret for 25 landskampe, til avisen. Vil gerne tilbage til Vejle - hvis han får løn Han vil gerne tilbage til Vejle, hvis han vel at mærke begynder at få løn for sin indsats, men Jacob Laursen er også åben over for at komme til en anden klub.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager