De forsvarende danske mestre fra FC København er parate til at gå hele vejen til EF-domstolen i Luxembourg i bestræbelserne på at hente de penge, klubben fortsat har til gode efter at have solgt forsvarsspilleren Jacob Laursen til engelske Leicester City for to år siden. Ifølge Politikens oplysninger har københavnerne fortsat lidt over tre millioner kroner til gode hos klubben, der trods store økonomiske problemer og en gældssanering spiller videre i Premier League uden sanktioner. »I princippet er det fuldstændig ligegyldigt, om vi har ti kroner eller ti millioner til gode. Vores tålmodighed er bristet, og derfor har vi nu sat vores advokater til at køre sagen hele vejen gennem systemet«, siger FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard. Bagerst i køen Foreløbig har hverken han eller Dansk Boldspil-Union (DBU) haft held med at gå gennem de internationale fodboldorganisationer, UEFA og FIFA, eftersom de henviser til en særlig engelsk regel, der i sager med gældssanerede fodboldklubber først og fremmest tilgodeser kreditorer blandt kollegerne i det engelske ligasystem. Det vil i realiteten sige, at FC København står bagerst i køen. »Sådan en regel kan man simpelthen ikke indføre efter dansk lov, og ifølge danske jurister er den heller ikke holdbar internationalt. Problemet er bare, at FIFA indtil videre har sagt, at det her ikke er en sag for dem, og derfor har vi nu rejst den mod det engelske fodboldforbund, FA, mens næste skridt nok må blive EF-domstolen«, siger DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, der også agerer på vegne af AaB. Den nordjyske klub solgte i august 2001 forsvarsspilleren Thomas Gaardsøe til Ipswich, som dengang betalte hele overgangssummen. AaB skulle imidlertid have yderligere én million kroner, når Gaardsøe rundede henholdsvis 20 og 40 kampe for den engelske klub, og det er den sidste million, som aldrig er dukket op. Nedskrevet til 5 pct. Ligesom i tilfældet med FC København er det de specielle engelske regler på området, der gør, at Ipswich i forbindelse med deres gældssanering har fået nedskrevet deres udestående med AaB til kun fem procent svarende til cirka 50.000. Heller ikke i nordjydernes tilfælde har det indtil videre båret frugt at gå gennem fodboldens egne organisationer. »Men vi føler, at vi har en god sag, og derfor har vi også en formodning om, at vi nok skal få pengene i sidste ende«, siger AaB's sportsdirektør, Lynge Jacobsen. Den nordjyske klub henholder sig ligesom FC København til, at præmisserne i blandt andet Bosman-dommen er baseret på, at alle inden for EU skal behandles lige, og at der derfor ikke må gøres forskel på for eksempel engelske og ikke-engelske kreditorer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen