Russisk kvindetennis fortsætter med stormskridt sin march mod verdenstoppen. Det står nu klart, at en russisk kvinde for første gang i French Opens 107-årige historie kommer til at stå som vinder af Grand Slam-turneringen uanset udfaldet af lørdagens finale. Rent russiisk opgør Den afsluttende kamp i damesingle på grusanlægget Roland Garros bliver nemlig et rent russisk opgør mellem sjetteseedede Anastasja Myskina og hendes 22-årige landsmandinde Elena Dementjeva. Myskina var i en klasse for sig i sin semifinale mod amerikanske Jennifer Capriati, der vandt French Open i 2001. Capriati tabte så klart som 2-6 og 2-6 og fik ikke et ben til jorden mod russeren, der symptomatisk afsluttede matchen med at returnere en ren vinder på amerikanerens serv. Slog argentiner sikkert I den anden semifinale var niendeseedede Dementjeva mindst lige så suveræn og slog sikkert argentinske Paolo Suarez, der topper verdensranglisten i double, 6-0 og 7-5 på blot halvanden time. Til trods for, at den russiske kvinde i kvartfinalen slog det store franske håb Amelie Mauresmo ud, fik Dementjeva til stor overraskelse for sig selv masser af opbakning fra publikum på det solbeskinnede tennisstadion. »Jeg troede ikke, folk havde tilgivet mig, men det havde de altså, konstaterede hun efter kampen, som trods sin ringe længde var hård nok for Dementjeva efter de mange tidligere kampe«. »Kvartfinalen var meget hård, så jeg følte mig meget træt, men følte mig på den anden side også fyldt af selvtillid. Selv om andet sæt blev tættere end det første, var jeg hele tiden ovenpå«, sagde Dementjeva, der med sin tidlige semifinalesejr blev den første russiske kvinde i 16 år i French Open-finalen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























