Tyler Hamilton har forladt Tour de France. Den amerikanske kaptajn på Phonak-mandskabet stod af cyklen efter 84 kilometer af bjergetapen til Plateau de Beille. Hamilton tabte fredag mere end 3 minutter til sin rival Lance Armstrong og kunne ikke følge med flere af sine hjælperyttere. Døjede med rygproblemer Men det var angiveligt rygproblemer fra et styrt på en af de flade etaper, der fik den tidligere CSC-rytter til at opgive. Det oplyser TV2 Sporten, der har været i kontakt med Hamiltons læge. Hamilton var på forhånd udråbt som en af Lance Armstrongs skarpeste konkurrenter til den samlede sejr. Hamilton kørte sidste år en etapesejr hjem for CSC efter et langt soloudbrud og sluttede som nummer fire sammenlagt. Han kørte næsten hele touren med et brækket kraveben efter et styrt på 1. etape. I år skiftede han til Phonak. Menchov og Zubeldia er ude Flere andre fremtrædende ryttere stod også af på første del af årets hårdeste bjergetape. Denis Menchov (Illes Balears) stod af med sygdom, mens Haimar Zubeldia (Euskaltel) udgik med knæproblemer. Russeren Menchov vandt ungdomskonkurrencen i sidste års Tour de France og kom ind som nummer syv på fredagens bjergetape. Han så ud til at kunne køre i top ti sammenlagt. Zubeldia blev samlet nummer fem sidste år. Mange iagttagere havde udpeget spanieren som en skarpere udfordrer til Armstrong end kaptajnen på Euskaltelholdet, Iban Mayo.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce