Med brandvarme puttere som det skrappeste våben tog det europæiske mandskab fuld kontrol i de første fire matcher mod de amerikanske favoritter i den prestigetunge golfdyst Ryder Cup på Oakland Hills Country Club i USA. Tiger Woods og kompagni var ikke på noget tidspunkt foran i de første fire fourballs, og europæerne kunne efter den første halvdel af første konkurrencedag tage en puster i klubhuset med en føring på tre et halvt point mod amerikanernes halve point. Den vigtigste sejr gik nok til Colin Montgomerie og Padraig Harrington, der slog USA´s to bedste Tiger Woods and Phil Mickelson, der er rangeret på en anden- og fjerde plads på verdensranglisten. »Det var vigtigt for Padraig og jeg at få en god start. At lave birdie på de første fire huller var ikke kun nødvendigt - det var påkrævet«, sagde Montgomerie ifølge AP. »Det europæiske hold har haft en strålende morgen. Det er hvad der sker. De lavede seks birdies på de første otte. Tiger lavede også nogle birdies, og vi var i stand til at følge med og holde kampen tæt«, sagde Phil Mickelson om matchen mod Colin Montgomerie og Padraig Harrington. 28 point at spille om Der er 28 point at spille om over weekenden på Oakland Hills Country Club i Bloomfield, Michigan i USA. »Det har været en fantastisk start af mine drenge. De har leveret nogle fremragende putts, og jeg kan ikke bede om mere«, sagde den europæiske kaptajn Bernhard Langer. I 2002 havde Europa også en glimrende start på turneringen med tre point mod amerikanernes ene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen