Thomas Gravesen kan være på vej til et lynskifte fra engelske Everton til mægtige Real Madrid i Spanien. Mandag kunne den spanske sportsavis AS fortælle om Real Madrids interesse i danskeren, som tilsyneladende ville have den danske landsholdsspiller til Spanien, når hans kontrakt med Everton udløber til sommer. Sivebæk i Madrid Men ifølge Politikens oplysninger kan et skifte allerede finde sted inden for de nærmeste dage. Endnu har Real Madrid ikke officielt meldt ud, at klubben er interesseret i Thomas Gravesen, men Politiken erfarer, at Gravesens agent John Sivebæk tirsdag lander i Madrid for at mødes med repræsentanter for den kongelige klub. På årets hold Real Madrids interesse for Gravesen er vokset voldsomt, efter det er kommet madrilenerne for øre, at Gravesen også var at finde på Årets Hold i engelsk fodbold, som var opført i Guardian i søndags. Det skulle endegyldigt overbevist den kongelige klub om, at danskeren er den mand, som klubben mangler på den defensive midtbane, hvor han skal agere oprydder og indpisker for de mange superstjerner på det spanske storhold. Allerede mandag var der forlydender fremme om, at Real Madrid var parat til at betale tre millioner euro - godt 22 millioner kroner for danskeren - og noget tyder altså på, at det har været nok til at overbevise alle parter om, at et lynskifte er den rigtige løsning for både Everton, Real Madrid og Thomas Gravesen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce